- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
746

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Breve fra J. P. Jacobsen. Meddelte af Edvard Brandes. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anmældelsen og tale mere med Dig om den................

Ordenligt Brev med det første. Novellen gaar støt fremad.

XXI.

Den 14de Februar 1877. Thisted.

Kære Ven! Her er Hemmeligheden hvorfor jeg ikke har
skrevet saa længe.

Først har jeg haft en langsommelig Brysthistorie (den gamle),
og da den lykkelig var forbi, fik jeg en Svulst paa Halsen, d. v. s.
under Øret Svulsten havde jeg i øvrigt haft længe, men nu gjorde
den sig balstyrig og inflamerede og lod mig hverken have Ro Nat
eller Dag. Endelig tog jeg Mod til mig og gik hen til min Doktor,
der mente: Operation. Imidlertid rejste han bort en tre Dagestid
og kom tilbage i Gaar, og saa blev Djævelen flækket for at hæve
Betændelsen, og nu sidder jeg i Grød til op over begge Ører. Om
otte Dage eller saa skal den endelig extirperes, hvilket da
heldigvis foregaar under Kloroformering. Se saadan sidder jeg i det:
Jeg vil nok kunne skrive noget nu, men naar saa Operationen
kommer, tager den vel nogen Tid, saa jeg véd virkelig ikke, hvad
det bliver til. Det jeg har skrevet er lidt, saa lidt at det ikke kan
trykkes, og hele Novellen bliver da ikke synderlig stor. Jeg har
jo ført en meget drivende Tilværelse, siden jeg nedkom med Marie
Grubbe, af hvilken jeg haaber om en Dagstid eller to at kunne
sende Dig en knusende Anmældelse i Thisted Amtsavis af en her
grasserende Filosof og Teolog. Hvilket prægtigt Hæfte det sidste!
Brøchners Artikel er qva Tidsskriftsartikel det bedste det 19de
Aarh. har haft. Men nu giver jeg mig ilag med Novellen, jeg vil
gærne være med i det nye Hæfte og kommer det vel ogsaa, om
min Hoste og min Knude vil. Jeg er i en Brevgæld, der er
grænseløs, men dette forestiller ikke noget Afdrag.

XXII.

Kære Ven!

’Vv„ 1877. Thisted.

Jeg er evig og uforanderlig, uden Ophør altid den samme,
ligesom en vis fjærnt residerende Person, der er hos mig ikke
Skygge af Omskiftelse, jeg tror end ikke jeg er bleven det mindste
dummere end sidst, og dertil har jeg dog haft rig Lejlighed rentud
embarras de richesse. Ganske vist Koraldyret lig i den dybe Sø—le,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0756.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free