Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Breve fra J. P. Jacobsen. Meddelte af Edvard Brandes. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det lavkomiske og med den utilgivelige Fejl at skrive hele Bøger
i Præsens, kan jeg ikke godt have sammenlignet Zola med ham,
paa hvem ingen af disse Betegnelser passer, ikke engang Sansen
for det Komiske, for det har Zola slet ikke. Jeg mindes dunkelt
at have sagt en halvsand Brander om at nogle Steder i la Curie
havde casanovasket sig, men hvad gør man ikke for en Brander.
Din Broder har ganske misforstaaet mig, eller jeg har udtrykt
mig slet, hvad der ofte hænder mig, og hvoraf min Frygt for at
mine Breve skulle blive misforstaaede, er at deducere. Du og jeg
har saa mærkværdig ensartede Mpninger om det meste Literatur,
at det skulde være mærkeligt, om vi var meget divergerende
an-gaaende Zola. Jeg vil ikke engang forsvare mig ved at sige,
hvad jeg beundrer hos Manden, for det véd Du. Jeg vil sige, ikke
hvad jeg kunde ønske anderledes, ti Autorer af den Størrelse
ønsker jeg aldrig anderledes, jeg vil blot sige, hvad der ikke
stemmer med min Kogebog; for nogen anden Kritik kender jeg
egenlig inderst inde slet ikke, maaske andre heller ikke gør det.
Zola er mig ikke detailleret nok i det psykologiske, og han giver
mig sine Detailler i en Bunke; men jeg vil ikke have dem i
Bunke, jeg vil have dem i en rigtig ordnet Buket. Jeg vil ikke
have Lillas og Rødt ved Siden af hinanden og han er ikke
Eklektiker nok med Hensyn til Detaillerne, han har ikke Resignation
nok til at ofre. Detailler skal være som hint Lyn hos Dickens,
ved hvilket man saa harrows and plaughs left alone in the fields.
Han er monoton, hele Tiden fører han sine Farver paa med Pensel,
men hvad har man saa Spatelen til. Prosaen er da ikke et
Hexameter, der maa fortælle alt paa samme Melodi. Han er mig end
videre ikke dramatisk, undertiden er han det. Slutningen af la
Curie, hvor Kejseren kommer kørende er brillant; men det er
næsten en Undtagelse. Han har Mod nok til at være sand,
udmærket, men det er ikke nok, jeg skal ikke have Sandhederne i
Form af en Haglbyge, der prikker mig og stikker mig over hele
Legemet, Virkningen gaar bort; maa jeg bede om at faa
Sandheden i Form af en Tagsten i Hovedet. Han er end videre for
moderat. Ofte utaalelig moderat. I sin Psykologi. Naar
Mennesket ikke i passionerede Situationer, ømme Situationer, Masser af
Situationer er lige paa Nippet til at blive komisk, saa er der for
langt til Shakespeare og Naturen End videre: Mennesket er et
paa en Gang sølle, frygteligt og beundringsværdigt Dyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
