- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
751

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Breve fra J. P. Jacobsen. Meddelte af Edvard Brandes. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

XXVI.

Den 29de Novemb. 77. Villa bella. Montreux.

................Med min Bog gaar det langsomt nok, det

bliver en psykologisk Skildring af den Gruppe af fritænkerisk
anlagte Romantikere, som hos os trænges tilbage og overfløjes af
de politiske Naturer fra otte og fyrre, de religiøs Vakte fra
samme Tid o. m. a. Skulde jeg vælge Repræsentanter for denne
uden Tvivl ikke lille Gruppe, der rimeligvis ved Tidernes Ugunst
og Selvmisforstaaelse leverede en Del af sig selv til Reaktionen af
fire og tres, er Kaalund og Kr. Arentzens Navne de, der lige løber
mig i Pennen. For øvrigt vil det fritænkerske kun tages med saa
vidt det er nødvendigt for Forstaaelsen af Menneskene, hvad der
for mig er Hovedsagen ved en Fortælling. Jeg er dog meget
bange for, at der vil snige sig en Del Deklamation ind, hvad der
er afskyeligt. Navnlig er der én Person det vil blive vanskeligt
at stoppe Munden paa. Unter uns har jeg søgt det Ankerske.

........................Det vilde være heldigt for mit Helbred, at

jeg fik det. I saa Fald vilde jeg indrette mig saaledes, at jeg,
naar jeg rimeligvis i Majs Slutning forlader Montreux, tager til
Kbhvn. og bliver der en 4—6 Uger. Derpaa til Thisted og saa i
September ad Italien til, Vinter i Rom og rimeligvis Studier til en
Roman om Cola di Rienzi.

XXVII.

"li 1878. Pension Bellevue. Montreux.

Kære Ven!

Jeg er midt i ét Anfald af Hoste, fremkaldt ved et
usædvanligt nederdrægtigt Vejr, som nu er forbi. Vi har haft 6° Frost
og har det danskeste Snesøle, man kan ønske sig. De ældste Folk
i Byen kan naturligvis ikke erindre, at der har været saa slet et
Vejr før.

Min Bog — den Guderne fremskynde — vil rimeligvis komme
til at hedde

Niels Lyhne
En Ungdoms
Historie
fortalt af
J. P. J.

Ikke en Ungdomshistorie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0761.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free