Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Breve fra J. P. Jacobsen. Meddelte af Edvard Brandes. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXXV.
,8/x i 1878. Rom.
Kære Ven!
Jeg har forsonet mig med det romerske Køkken og spiser
endogsaa Makaroni, jeg har forsonet mig med det evige Regnvejr
og gaar med Paraply, og da min Kakkelovn trækker godt, da
jeg har fundet en rygelig Cigar, og da Vinen er faldet ned til det
halve, forekommer Stillingen mig i det hele holdbar. Rigtignok
har man ogsaa gjort en Del for at more mig, vi har saaledes haft
stor Tiberoversvømmelse, hvorved endog et Stykke Gorso stod
under Vand, og i Gaar var en neapolitansk Kok saa god at
prikke efter Kongen med det for Attentater sædvanlige Udfald,
hvilket naturligvis straks bragte Rom i Illumination og drev
vivat-raabende og fakkelbærende Tog igennem Gaderne. Den
skandi-norsk-dansk-svenske Hob her nede vokser godt, og naar vi samles
til Middag, fylder vi fuldstændigt det Osteri, der for den Dag er
udset til Plads for vore Orgier, og der udfolder sig da en
tiltalende Række Scener af romersk Folkeliv, hvoraf den hyppigst
tilbagevendende er den, at nysankomne Damer, der aldrig har
været paa en Restauration før, forbavses over, at der ikke er
Karklude i Suppen, og at Kalkunerne ikke ere kogte med
Fjerene paa.
Med Helbredet gaar det ret tilfredsstillende, da jeg ingen
Hoste har. Jeg tror i det Hele, at det er ligegyldigt, hvor jeg er,
naar jeg blot ikke er i Thisted og hermed nok om Rom og dets
Indvaanere — — — — — — — — — — — —
Der staar en Fichte i Syden, einsam auf kahler Höh’ og
længes mod en Palme i Norden. Naar skal jeg dog ligge paa
din Chaiselongue? —
XXXVI.
*’/m 1879. Rom.
Kære Ven! og saa godt som Dr. Det var med umaadelig
Ivrighed, jeg rev Korsbaandet af Ushas for at se, om det var et
almindeligt dødeligt Værk eller det var en Doktorafhandling. Og
se, det var, hvad det burde, og der blev et stort Skrig af megen
Glæde i den fjæmtboendes Sjæl. For hvad Grænser er der nu
for. hvad vi kan faa gjort, da vi begge ere komne over det, vi
midlertidigt havde sat op som Tilværelsens Herkulesstøtter. Naa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
