Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. phil. J. A. Fridericia: Betragtninger over Enevælden i Danmark fra 1660 til 1720
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kvenser.. Der kom Planer frem, som havde Lighed med et
konstitutionelt Kongedømme; de faldt dog lige saa hurtig til Jorden.
Mere vaklede man med Hensyn til Kodifikationen af den nye
Forfatning. Den af Gehejmearkivet besørgede nye Udgave af
Kongeloven med de Aktstykker, der ere som en Indledning til den, er
meget oplysende i denne Henseende. Hvad der var sket, var
oprindelig kun Arveregeringens Indførelse, og man tænkte derfor
først blot paa at fastslaa Arvereglerne, der skulde være som
Kongens sidste Vilje, som hans Testamente. Men ligesom Enevælden
hurtig var vokset ud af Arveretten, saaledes voksede Kongeloven
ud af de paatænkte Arvestatuter. Det er nu ved Gehejmearkivets
Udgave bragt til høj Grad af Sandsynlighed, hvad der tidligere
kun var Tradition, at det er Peder Schumacher, som har
konciperet Kongeloven. Bortset fra den Skarpsindighed, som er
nedlagt i Arvereglernes Affattelse, bliver Æren næppe overordentlig
stor, ikke alene af Hensyn til den tvivlsomme Fordel for Danmark
ved at faa en Forfatning, der drev Absolutismen til et Højdepunkt
op over noget andet Lands i den civiliserede Verden, men ogsaa
fordi Kongelovens Forfatningsbestemmelser kun i ringe Grad bære
Præg af virkelig Originalitet. Ti det er næppe en Tilfældighed,
naar disse Bestemmelser, om end ikke i Ordlyd, saa dog i hele
Tankegang, saa stærkt minde om den Statsretslærers og Filosofs
Skrifter, som paa den Tid spillede en betydningsfuld Rolle i
Europa og særlig i det Land, hvor Schumacher havde tilbragt en
Del af sin Ungdom. De allerfleste af de Rettigheder, som
Kongeloven tildeler det danske Kongedømme, genfindes i Thomas Hobbes’
Skrifter De Cive og Leviathan. Schumacher har, ligesom kort efter
Pufendorf, udeladt den mest barokke af de Rettigheder, Hobbes
opstiller, nemlig Regentens Ret til frit at raade over sine
Under-saatters Privatejendom; men ellers møder man hos den engelske
Forfatter som i Kongeloven Kongens øverste Dommermyndighed
og Uansvarlighed, hans Eneret til at give Love, hans højeste Magt
til at indsætte Embedsmænd, hans Myndighed til at erklære Krig,
slutte Fred samt paalægge Skatter. Begge Steder begrænses
Kongens Rettigheder væsentlig kun ved hans Pligt ikke at opgive
nogen Del af sin Suverænitet. Selve Hobbes’ Teori om, at den
absolute Magt oprindelig skyldtes en Overdragelse fra Folkets Side,
passede særdeles godt til Kongelovens Omtale af Enevældens
Grundlag, Stændernes »Overantvordelse« af alle
Majestætsrettigheder til Kongen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
