Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. phil. J. A. Fridericia: Betragtninger over Enevælden i Danmark fra 1660 til 1720
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forbilledet for Kongeloven var saaledes ikke nogen anden
Forfatning i Europa, men en Statsretslærers Doktriner. Den var
et Totalopgør med Fortiden, en Bygning paa bar Grund, i langt
højere Grad end nogen moderne konstitutionel Forfatning.
Heldigvis gjaldt det samme ikke den Statsforvaltning, der blev indført.
Den havde sine Forbilleder saa vel her hjemme som i Udlandet.
Dens Grundlag blev, som bekendt, Kollegialstyrelsen. Denne
Statsforvaltningsform fandtes i Sverig, i Spanien, i Brandenburg og
flere tyske Lande. Tilløb til den var gjort i Danmark, ikke alene
ved det i 1655 oprettede Admiralitetskollegium, men ogsaa ved
det slesvigholstenske Regeringskancelli og ved Oprettelsen af
Krigskollegiet 1658. Rigsraadet havde 1658 anbefalet Kollegier for at
fore-bygge »Konfusion og Ophold« og endog forudsat, at uadelige skulde
have Sæde i dem. Kollegialstyrelsen var tilmed en mildere Form af
Enemandsstyrelsen. Det er i denne Henseende karakteristisk, at
Ri-chelieu, der 1620 havde anbefalet Indførelsen af fire „conseils“, aldeles
ikke tænkte derpaa, da han havde faaet Enemagten i Hænde, ligesom
Karl XI af Sverig efter Omvæltningen 1680 stærkt rokkede ved den
gamle kollegiale Statsforvaltning. Rent formelt gør ogsaa
Statskollegiet i den nærmeste Tid efter 1660 Indtrykket af en Slags Fortsættelse
af Rigsraadet. Det afgiver Betænkninger om en Mængde
forskellige Forhold ligesom tidligere dette; Dateringen under
Indlægene: vaf Raadstuen for Københavns Slot« er Rigsraadets gamle;
de nye til Dels borgerlige Koljegiemedlemmer have med Rette
tænkt sig som det gamle Raads Efterfølgere, rigtignok med den
Forskel, at de nu kun levede og virkede paa Kongens Naade,
ikke som Rigets og Folkets Repræsentanter med lovhjemlede
Rettigheder. Det er en særdeles fortjænstfuld Del af Prof. Holms
Skrift, hvori han efterviser de forskellige Kollegiers Virksomhed,
Gehejmeraadets Stilling og Kongernes Forhold til disse
Institutioner. Han hævder Styrelsens bureaukratiske Karakter; nogen
egentlig Kabinetsregering fandt efter Griffenfelds Fald ikke Sted
for større Spørgsmaals Vedkommende i den omhandlede Periode;
men Kongerne gave desuagtet ikke paa noget væsentligt Punkt
Afkald paa Overledelsen.
Derimod er det vistnok kun med nogen Begrænsning, at
Holm har Ret i at betone selve Kollegialstyrelsens Betydning for
Statsforvaltningens Centralisation. Man maa gøre Forskel paa
Centralisation i Betydning af den gennemførte Afhængighed af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
