Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. phil. J. A. Fridericia: Betragtninger over Enevælden i Danmark fra 1660 til 1720
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lenenes Overgang til Amter; det er vistnok ogsaa vanskeligt at
oprede, men har en ikke ringe baade administrativ og økonomisk
Interesse. Her skal blot henledes Opmærksomheden paa den
Forandring i Krongodsets Bestyrelse, der foregik ved, at de kongelige
Ladegaarde med deres tilliggende Avl i Stedet for tidligere enten
at forvaltes for Kongens umiddelbare Regning eller, hvad der var
Reglen, at være bortforlenede frit til Lensmanden, nu efterhaanden
bortforpagted es i Overensstemmelse med den almindelige
europæiske Domæneforvaltnings Udvikling. I Finansregnskabet for
1715, som er trykt hos Holm, opføres Ladegaardsafgifteme med
55,000 Rdl., medens Jordebogsindkomsteme kun beløbe sig til
hen ved 47,000 Rdl., hvorved dog maa bemærkes, at Krongodsets
Størrelse var sunket i en meget høj Grad.
En anden Maade, hvorpaa Centralisationen foregik, var,
som paa vist af Holm, Ophøret af Selvstyrelsen hos Købstæderne,
Ophævelsen af Nævningeinstitutionen og af Menighedernes Andel
i Præsternes Valg, Indskrænkninger i Universitetets og andre
Korporationers Særrettigheder m. m. Ganske vist var Udviklingen
allerede tidligere gaaet i samme Retning; men det var dog
Kongelovens Majestætsrettigheder, Kongens Enevoldsmagt som den eneste
Kilde til alle Embeder og al Myndighed, der her blev bestemmende
for den store Konsekvens, Regeringen gik frem med. Oprindelig
havde jo Kongen ogsaa inddraget den øverste Domsmyndighed under
sig som Statens Eneherre og Midtpunkt ved at deltage i
Højesterets Møder og fastsætte, hvis Vota der skulde gælde. Senere tabte
dette sig noget i Praksis, men fastholdtes i Teorien. Om en
gennemgaaende Udskillelse af den dømmende Myndighed fra de
andre Statsmagter var der saaledes ikke Tale, men for øvrigt
havde der ogsaa fundet en Sammenblanding Sted før 1660, og
Kongerne havde ogsaa da grebet ind med Straffeordrer, der vare
af samme Betydning som Domme. Nu havde de Kongelovens Ord
for, at de ikke kendte nogen Dommer over sig uden Gud alene;
Griffenfelds latinske Udkast havde endog bestemtere betonet deres
Domsmagt ved at bruge den Vending, at der fra deres Domme
kun var Appel til Gud.
Saaledes var der foregaaet en Centralisation mere ved en
Udvidelse af Statsmagtens eller Kongemagtens Omraade end ved
selve Hovedadministrationens Omordning. Dog var der et Punkt,
hvor en Centralisation ikke foregik i nogen tilsvarende Grad, det
var i Forholdet mellem Kongen paa den ene Side og Adelen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
