Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. phil. J. A. Fridericia: Betragtninger over Enevælden i Danmark fra 1660 til 1720
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Godsejerne paa den anden Side. Man kan sige om Tiden før
1660, at Landet da i adskillige Henseender bestod af to Dele,
Kronens og Adelens Territorium. Denne Deling spillede især en
Rolle ved Skattevæsenet, idet de adelige havde Ret GI selv at
ligne Skatterne paa deres Bønder og til, hvis de ønskede det, selv
at opkræve dem paa deres Godser, dernæst ved Udskrivningen til
Militsen, som oprindelig kun var en Byrde, der hvilede paa
Krem-godset, og som senere, for saa vidt den ramte Adelsgodset,
væsentlig blev en særskilt Indretning for dette, endelig ved
Adelens Hals- og Haandsret; hertil kom for enkelte adelige Godsers
Vedkommende Birkeret og Kaldsret. Kronen udøvede igennem
Lensmanden i disse Forhold egentlig kun en Tilsynsret, men denne
kunde dog, naar de adelige forsømte deres Pligter, gaa over til
en virkelig udøvende Magt. Vel var Delingen i Danmark ikke saa
skarp som i Hertugdømmerne med den bestemte Adskillelse mellem
Amterne og Ridderskabets og Prælaternes Gods; i Sverig stode
Grevskaber og Friherreskaber ogsaa meget mere som et afgrænset
Særterritorium overfor Kronens Gods. Men ikke desto mindre
forelaa der her en Opgave for Enevælden, hvis den virkelig vilde
gennemføre sin Centralisation, som var af største Betydning. Des
værre løste den kun i ringe Grad denne Opgave. Den af Frederik IH
oprettede Milits blev vistnok ligesom Frederik IV’s en Byrde, der
kom til at hvile lige saa godt paa Adelsgods som paa Krongods,
men, skøndt efter Prof. Holms Undersøgelser Stavnsbaandet ikke
er blevet indført af Frederik IV, fik Proprietærerne dog ved deres
Ansvar for, at der fra deres Godser blev stillet det fastsatte Antal
Rekruter, en Myndighed over Bønderne i den udskrivningspligtige
Alder, som Regeringen ikke tilstrækkelig modarbejdede. Hertil
kom, at Godsejerne beholdt og maaske mere almindelig end
tidligere benyttede Retten til at opkræve Skatterne af deres
undergivne, hvorved Adelsgodsets selvstændige Stilling i administrativ
Henseende blev urokket; end videre bevarede Adelen sin Hals- og
Haandsret, og Antallet af Jordegodsbesiddere med Kaldsret voksede.
Et endnu større Skridt i Retning af Decentralisation gjorde
Christian V ved Oprettelsen af Grev- og Friherreskaber; disses
Besiddere fik jo alle baade Birkeret og Kaldsret. Det var den
omvendte Udvikling af den, som foregik i Sverig, hvor Karl XI
ophævede Grevskaberne og Friherreskaberne. Det var et Tegn paa
Enevældens store Svaghedspunkt, Godsejernes politiske og sociale
Vælde. De kraftløse Selvstyrelseselementer, særlig i Købstæderne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
