Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. phil. J. A. Fridericia: Betragtninger over Enevælden i Danmark fra 1660 til 1720
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kurfyrste havde i Begyndelsen af sin Regering ligesom de danske
Konger maattet pantsætte i massevis, men under Kong Frederik
Vilhelm I vare alle de pantsatte Domæner atter indløste. Tanken
om en Reduktion var nu ikke helt fremmed for de danske
Enevoldskonger. Den var oppe paa Rigsdagen 1660, kom senere atter
frem og var medbestemmende ved Nedsættelsen af den store
Revisionskommission under Christian V, om hvilken Holm er den
første, der har bragt indgaaende Oplysninger, der dog maaske i
Fremtiden ville kunne supleres. Resultatet var imidlertid kun
ringe; man kan blandt Aarsagerne dertil vistnok ikke ganske se
bort fra den Omstændighed, at det for en stor Del var det nye
Systems Mænd, som havde faaet det udlagte Gods i Hænde. Den
økonomiske Følge af Tilbagegangen i Krongodsets Størrelse var
nu, skøndt den opvejedes noget ved forøgede Indtægter af det
tiloversblevne, særlig paa Grund af Ladegaardenes Bortforpagtning,
den, at Regeringens Finanspolitik aldeles overvejende maatte blive
en Skattepolitik, og at Regeringen derved i en højere Grad blev
afhængig af Skatteyderne, end om den tillige selv havde haft et
tilstrækkelig stort Domæneomraade at faa Indtægter af. Dette
fremmede Godsejernes Indflydelse, som for øvrigt naturligvis ogsaa
styrkedes ved Kongernes Lyst til at omgive sig med et Aristokrati,
ved deres Svaghed overfor deres Omgivelser og lignende Momenter,
som der her ikke skal dvæles ved.
Det er ikke Meningen med det her fremsatte at benægte
Adelens store Tab ikke alene i politiske, men ogsaa i sociale
Rettigheder. Men Adel, især gammel Adel, og Godsejere var ikke
længere det samme. Regeringen gik i sine Angreb paa Adelen
frem med en vis Dristighed. Mest betegnende er maaske
Forordningen af 28. Januar 1682, der fastslog uadeliges Ret til at købe
adelige Sædegaarde. Skøndt Hensynet til at holde Priserne paa
Gaardene oppe sikkert spillede den største Rolle ved denne
Forordning, bragte den dog et betydningsfuldt og i Europa sjældent
Lighedsmoment ind i Udviklingen. Mere i Overensstemmelse med
Tendenserne i Europa var det, naar Adelen mistede Eneretten til
at faa Embeder; ogsaa Colbert var borgerligfødt, og Kurfyrst
Frederik Vilhelm af Brandenburg hævede flere borgerlige til de
højeste Civil- og Militærposter; de bleve da rigtignok i Reglen
adlede, men det samme var Tilfældet her hjemme. Et vigtigt
Skaar i Adelens Rettigheder straks efter 1660 var Ophævelsen af
dens Skattefrihed. At betage Adelen dette Privilegium var et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
