Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. phil. J. A. Fridericia: Betragtninger over Enevælden i Danmark fra 1660 til 1720
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ualmindelig stærkt Indgreb i alt, hvad den tænkte knyttet til sin
Stand; det har dog maaske sin Interesse at bemærke, at Dronning
Sofia Amalies Broder, Hertug Christian Ludvig af
Brunsvig-Calen-berg i Aaret 1647 havde erklæret det for sit Ridderskabs Pligt at
svare Kontributioner for dets Kvotadel i Henhold til Matriklen.
Det er imidlertid paa den anden Side tilstrækkelig bekendt,
at Christian V ved at tilstaa en vis Grad af Skattefrihed, vel at
mærke ikke alene til Adelen, men til Proprietærerne i det hele,
forlod den Lighed, som Frederik III i denne Henseende havde
indført. Friheden gjaldt Matrikelskatteme for de komplette
Hoved-gaarde og for en Del af det Bøndergods, som hørte til
Grevskaberne og Friherreskabeme. Holm har nu vistnok, skøndt
Forordningernes Ordlyd er uklar, Ret i at sætte dette Privilegium i
Forbindelse med det Proprietærerne paalagte Ansvar for, at deres
Bøndergods ydede de fastsatte Skatter. Men han tager fejl i
Begrundelsen af, hvorfor dette Ansvar lagdes paa Proprietærerne.
Han mener nemlig, at det var saa meget vanskeligere for
Regeringen at faa Skatterne ind hos Adelens Fæstebønder, som disse
før 1660 kun havde betalt halv Skat mod alle andre Bønder.
Dette er ikke rigtigt. Hvad han har tænkt paa, er, at alle
Fæstebønder kun havde betalt halv Skat mod jordegne Bønder, men
Kronens og Adelens Fæstebønder betalte ens, undtagen for saa
vidt som Adelens Ugedagsbønder vare helt fri for Skat. De
allerfleste af Adelens Bønder kom altsaa ikke til at bære en
forholdsvis større Byrde end tidligere; af den Grund behøvede Regeringen
ikke at vælte Ansvaret over paa Proprietærerne. Snarere laa
Aar-sagen til, at delle skete, i to andre Forhold. Dels blev det
vistnok, som allerede ovenfor antydet, mere almindelig gennemført,
at Adelen hævede Skatterne af sine Bønder, hvad den tidligere
havde haft Ret til, men maaske ikke altid benyttet sig af, dels .
havde Lensmændene i Følge Forordningen af 23. Januar 1635 paa
Grund af deres Tilsynsret haft det Ansvar for Adelbøndernes
Skatter, som nu, da deres økonomiske Hverv ellers var gaaet over
til Amtsforvalterne, overdroges til Proprietærerne. Det er nu
tilmed imidlertid tvivlsomt, om denne Ansvarsforpligtelse for
Godsejerne er bleven fuldstændig overholdt. Den skulde etter
Forordningerne baade gælde øde og besat Jord; men i en Opgørelse fra
1675, som findes i Gehejmearkivet, over Matrikelskatterne af Kalø,
Havreballegaard og Stjernholm Amter i Jylland opføres en
Afkortning (stor 264 Tdr. Hartkorn) for »Proprietariers samt Kirkers øde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
