Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. phil. J. A. Fridericia: Betragtninger over Enevælden i Danmark fra 1660 til 1720
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En anden Garanti for Enevælden laa i det sociale Forhold,
at den Godsejerstand, som fandtes i det attende Aarhundredes
første Decennier, i Oprindelse og i Aandspræg var en anden end
den, som levede før 1660. De gamle adelige Slægter vedblev at
uddø, og indenfor de fleste af de tilbageblevne formindskedes
Medlemmernes Talrighed. Hermed forbandtes en stærk Blanding ved
Giftermaal med fremmede indkomne Slægter, hvorved Traditionen
om Fortidens Selvstændighed rokkedes. Og endelig gik en stor
Del af den gamle Adels Godser paa Grund af Dødsfald og især
paa Grund af Gæld over dels til tyskeSlægter, dels til borgerlige,
Bønder og Forpagtere. Godsejerne og den gamle danske Adel,
ét Begreb før 1660, var efterhaanden blevet to væsentlig forskellige
Begreber. Regeringen interesserede sig for Godsejerstanden, men
var en Modstander af den gamle danske Adel. De bekendte
Ytringer af Kongernes Følelser overfor den skulle ikke gentages
her; Antipatien og Frygten holdt sig hos den oldenborgske Slægt
ud over det begrundedes og rimeliges Grænser; men det bliver
med alt dog en Ære for den gamle danske Adel, at der fandtes
noget mere af Stolthed og Selvfølelse hos den end hos den nye
Hofadel; selv Christian VI gjorde jo Forskel paa dem, der som
Iver Rosenkrands ikke »flatterede« ham, og saa de andre. Det
var Manglen paa en Tradition og Bevidstheden om at skylde det
nye Regimente deres Opkomst, der gjorde de nye Godsejere til en
Stand, der ikke kunde true Enevælden.
Kun et ringe Overskud af Kraft havde i sin Tid gjort det
muligt for Frederik HI at gennemføre Statsomvæltningen. Naar
dét enevældige Kongedømme 60 Aar senere stod usvækket under
hans Sønnesøn, skyldtes det positivt det bestaaendes Magt,
Absolutismens Urokkethed i Europa og den ydre Styrke, som Staten
havde opnaaet, negativt Svækkelsen af Folkets, baade de højere
og lavere Klassers, Selvbevidsthed. Kun i ringe Grad havde det
sine indre Reformer at takke derfor.
III.
Enevælden og de indre Reformer.
Rigsdagen 1660 hører til de paa dramatisk Liv rigeste
Begivenheder i Danmarks Historie. Der er Forgrundstildragelser med
djærve Skikkelser, stolte Repliker, Bevægelser i Masserne, Slag paa
Kaarden, Trusel om Vaabenmagt, og der er KulisSescener med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
