- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
778

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. phil. J. A. Fridericia: Betragtninger over Enevælden i Danmark fra 1660 til 1720

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

slig Ufrihed Herskab saa vel som Tjænere samt Landet og det
gemene bedste er skadeligt*.

Hvad disse Forslag tilsigtede, var Stændernes i alt Faid
raadgivende Delagtighed i Regeringen, Forøgelse af Kronens
ordentlige Indtægter i Forbindelse med Sparsommelighed i Forvaltningen,
Ophævelse af de mest trykkende adelige Forrettigheder, Selvstyrelse
for Købstæderne og Løsning af de Baand, som hindrede Omsætningen,
tyngede Landbruget og berøvede Bønderne deres personlige
Frihed. Den Samfundstilstand, som Enevælden førte ud i Livet, kom
til at afvige gennemgaaende herfra. Borgerstandens Mænd havde
haft Ideer og vidst at udforme dem, men de havde ikke haft
Ævne og Styrke til at sætte Ryg til for at forandre dem fra
Sætninger paa Papiret til Virkelighedsmomenter. Det blev kun enkelte
af de foreslaaede Forandringer, som Enevælden optog. En større
Lighed indførtes, uadelige fik Sæde i Kollegierne og Adgang til
de øvrige Embeder, Adelens Eneret til Besiddelse af de adelige
Gaarde ophævedes, fast lønnede Amtmænd traadte i Stedet for
Lensmændene, og endelig kom efter 40 Aars Forløb Vornedskabets
Ophævelse, dog svækkedes uheldigvis Følgerne heraf snart ved
andre Foranstaltninger.

Men fordi Enevælden saaledes i ringe Grad virkeliggjorde
de Forhaabninger, som særlig Borgerstanden paa Rigsdagen 1660
havde næret om den forestaaende nye Tid, saa udelukker dette
dog ikke, at den i andre Henseender indførte Forbedringer. Det
er Holms Fortjæneste indgaaende at have paavist, paa hvilke
Om-raader dette var Tilfældet. Her, hvor de norske Forhold i det
hele skulle holdes udenfor Omtale, skal den større Ligestillethed,
som Norge opnaaede, blot berøres; for Danmark var det vigtigst,
at den medførte en for det danske Kulturliv i høj Grad lykkelig,
større Assimilation af de to Nationaliteter. Et ikke ringe og ikke
lidet fortjænstfnldt Arbejde udførtes ved Administrationens
Omordning; men det tog Tid, først under Frederik IV bragtes
Centralstyrelsen i sikre Former; Kancellibygningens Opførelse blev et
synligt Udtryk derfor. Et stort og betydeligt Fremskridt var
Udarbejdelsen af Danske Lov, et smukt Udslag af Enevældens
centraliserende Aand og af det bedste, som var i den af humane
Principer. Endelig forandredes, til Dels ved Hærvæsenets
forholdsvis bedre Ordning, Stillingen overfor Udlandet, Landets
Anseelse hævedes, der kom en Standsning i den Tilbagegang i Ter-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0788.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free