Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. phil. J. A. Fridericia: Betragtninger over Enevælden i Danmark fra 1660 til 1720
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ritorium, som var begyndt med Brømsebrofreden 1645, og det
lykkedes at knytte Sønderjylland paany til Danmark.
Holm har imidlertid ikke indskrænket sig til at fastslaa
disse Enevældens Resultater; han har i første Del af sit Værk
ogsaa søgt at paavise, hvor megen god Vilje og hvilke agtværdige
Hensigter Regeringen var i Besiddelse af overfor mange andre
Samfundsspørgsmaal. Lige saa skaanselløst har han paa den anden
Side i sidste Del godtgjort, hvor ringe Udbyttet var udenfor de
omtalte Omraader. Hovedaarsagen hertil søger han med Rette i
det overordentlig stærkt stigende Skattetryk. En Sammenligning
mellem en officiel Opgørelse, som findes i Afskrift i Ministeriernes
Arkiv, af Rigernes Indtægter 1663 og saa det i Holms Bog trykte
Finansregnskab for 1715 giver nogle ret illustrerende Data, selv
om Sammenligningen næppe kan gøre Fordring paa udtømmende
Fuldstændighed. Skatter og Toldafgifter beløbe sig nemlig
derefter 1663 i Danmark til ca. 664,000 Rdl., medens de ordinære
lignende Indtægter 1715 vare stegne til c. 1,059,000 Rd foruden
ekstraordinære Skatter til Beløb c. 482,000 Rdl. Det var
Udgifterne til Hoffet og til Forsvarsvæsenet, som slugte den allerstørste
Del af disse Indtægter. Holm angiver, at Udgifterne til Hoffet og
Apanagerne 1694 løbe op til en Femtedel af den hele Statsudgift,
og Udgifterne til Hær og Flaade i Fredsaaret 1698 til to
Tredjedele af det hele Udgiftsbudget. Hvor stor Betydning end den
bedre Ordning af Hærvæsenet havde for Landets Stilling overfor
Udlandet, saa var det dog saaledes uhyre Ofre, den kostede, tilmed
ved at forenes med Hoffets Pragtlyst. Et Grenaderregiment kostede
under Frederik IV mere end hele den danske Landmilits, og trods
al finansiel Tilbagegang var der under Christian V’s Regering ikke
Tale om nogen Formindskelse i Hofudgifterne. Og det var det
ved disse Forhold foranledigede Skattetryk, der hvilede saa
knugende paa Befolkningen, at det i Forening med den ringe Indsigt
i Landbrugets Tarv bragte Jordernes Værdi til at synke og
Bønderne til at forlade deres Gaarde, medens Købstæderne dels selv
segnede under Skatterne, dels savnede et blot nogenlunde
vel-staaende Opland, hvis Produkter de kunde afsætte, og som kunde
købe deres Industrifrembringelser eller de Varer, som de indførte
fra Udlandet.
En Ejendommelighed ved det herskende Skattesystem var
nu ikke alene de store Byrder, det medførte, men ogsaa den
Mængde forskellige Afgifter, det bestod af. Tidligere havde man
53*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
