- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
780

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. phil. J. A. Fridericia: Betragtninger over Enevælden i Danmark fra 1660 til 1720

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

væsentlig kun de almindelige Pengeskatter, Korn- og Madskatter,
Kobberskatter samt Accisen paa Malt og Drikkevarer foruden de
sædvanlige Toldafgifter. Nu fik man Matrikelskatter,
Konsumtionsafgift, Familjeskat, Folkeskat, Øxen- og Flæskeskat og dertil
en talrig Mængde af ekstraordinære Skatter med en Hob
forskellige Skatteobjekter lige ned til Parykker og Egetræsligkister. Man
fulgte med i den almindelige europæiske Udvikling, der alle Vegne
specialiserede Skatteobjekterne. Det var Nederlandene, der især
var Forbilledet, og navnlig gjorde den almindelige Accise eller
Konsumtionsafgift derfra sin Runde omkring i næsten alle Europas
Lande. Den kom tidlig til Danmark, før end den blev indført i
Brandenburg, i Brunsvig eller i England. Som den oprindelig
skyldtes en Stat af formuende Borgere, saaledes modtoges den i
Reglen med livlig Sympati af den bemidlede Del af Borgerstanden,
men under Modstand fra de privilegerede Stænders Side, naar den
krænkede deres Skattefrihed, og fordi den som et stærkt Udslag
af det omsiggribende indirekte Skattesystem befriede Kronen fra
Landdagenes Samtykke til Kontributioner. Thomas Hobbes
anbefalede ogsaa en Forbrugsskat som retfærdigere og ligeligere end
en Formueskat. I Danmark fik Hensynet til Stændernes Samtykke
jo ingen Betydning efter 1660, men Striden paa dette Aars
Rigsdag om Adelens Pligt til at betale Konsumtionsafgiflen er bekendt
nok. Senere kom dog kun Købstæderne til at betale denne
Afgift, medens der paa Landet i dens Sted hævedes den saakaldte
Familjeskat. Foruden politiske Hensyn var det ogsaa rene
Forvaltningshensyn, som andre Steder og vel ogsaa her hjemme
anbefalede Forbrugsskatten. Det var nemlig lettere at beskatte hver
enkelt Forbrugsgenstand end at faa gennemført en ligelig og
paa-lidelig Matrikulering af Landet, og det var mindre vanskeligt at
sikre sig Opkræveisen af denne Skat end af Matrikelskatterne, hvor
man saa ofte maatte tage sin Tilflugt til Eksekutioner, til Dels
endog med Militærmagt. Men Manglen ved Konsumtionsskatten
var den, at medens den kunde passe for et Land som Holland
med grundfæstnet Velstand i Byerne og med ualmindelig lette
Samfærdselsmidler, saa blev den en meget mere trykkende Byrde
for Lande som Danmark med faa rige og mange fattige. Det
var i denne Henseende ogsaa uheldigt, at
Konsumtionsforordningerne fra 1671 til 1700 vise en ikke ringe Stigning af Afgifterne
paa de første Livsfornødenheder, som Kød og Mel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0790.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free