Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. phil. J. A. Fridericia: Betragtninger over Enevælden i Danmark fra 1660 til 1720
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blev Statens Formaal at bestemme og regulere hver enkelt
merkantil og industriel Virksomhed, at anvise hver Stand og hver
Klasse sin Gerning, som den skulde udføre til Gavn for hele
Samfundet; den afstak Grænser, ikke for den enkeltes, men for
det heles Skyld, og den tog Lettelsen af Sarafærdslen og
Omsætningen op som sin nærmest liggende Opgave. Denne almindelige
europæiske Tendens blev nu ogsaa Mønster for den danske
Enevælde. Men den havde allerede tidligere afsat sine tydelige Spor
her hjemme. Holm har med Rette henvist til Toldforordningen
af 1651 som et udpræget merkantilistisk Aktstykke; allerede IG47
havde man forbudt Indførsel af Kniplinger med den udtalte
Hensigt at forhindre, at Penge gik ud af Landet. Af stor Interesse
for Udviklingen af Opfattelsen af Staten som regulerende overfor
Undersaattemes Virksomhed er et Udkast til en almindelig
Stadsret, som haves fra Slutningen af Trediverne. En Grundsætning
deri var, at én kun skulde ernære sig af ét alene, at den, som
havde Avl, ikke maatte bruge Kræmmeri eller Haand værk, at den,
som vilde holde Kro, ikke selv maatte brygge o. s. v.; et andet
Formaal var at fastslaa visse almindelige Regler for alle
Købstæder. Det er de samme Tanker, som senere komme igen.
Den Gang havde de fundet en bestemt Modstander i Kansleren
Christian Thomesen Sehested, der havde fremhævet Købstædemes
Ringhed og Fattigdom som en Hindring for Ansættelsen af de
mange Tilsynsmænd, der vilde nødvendiggøres af en slig Reguleren,
og den Sammenblanding, der fandt Sted indenfor Byerne af
Avls-brugere og Købmænd eller Haandværkere, som en Anstødssten
for det, man kaldte Købstadnæringens Separation fra Landnæringen.
Modstanden mod Tidens Strømning blev imidlertid brudt. Men
der fulgte kun ringe Resultater af Regeringens
Ordningsbestræbelser og af dens Arbejde paa at fremme Handelen og opelske
Industrien. Den var inkonsekvent og vaklende, f. Eks. i Spørgsmaalet
om Haandværkernes Stilling, hvor den snart saa med Sympati
tilbage paa Christian IV’s Forsøg paa at ophæve Lavsskraaerne1),
snart var en bestemt Tilhænger af de sluttede Lav; den skadede
Handelen igennem sine Toldbestemmelser af fiskale Hensyn til
Statsindtægternes Forøgelse; den var teoretisk som alle
.Merkantilister en Tilhænger af Folkemængdens Forøgelse, men fik kun *)
*) Jvfr. C. Nyrop, Om Forholdet mellem Mestere og Svende i Lavstiden.
Odense 1SS5. S. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
