Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. phil. J. A. Fridericia: Betragtninger over Enevælden i Danmark fra 1660 til 1720
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
faa fremmede til at nedsætte sig; den greb fejl i Valget af de
Fabriker og Industrigrene, som den vilde begunstige. Men hertil
kom først og fremmest, at Merkantilsystemet, hvilken Betydning
det end har haft andre Steder i Europa, kun passede daarlig til
de danske Forhold og særlig daarlig paa den Tid. Trods sin
Omsorg for Samfundet i det hele lagde det dog fortrinsvis Vægten
paa Købstædemes Opkomst ved sin Hovedinteresse for
Pengeforøgelsen og derved for Handelen; men de danske Købstæder vare
fattige, slet stillede og trykkede af Skatter, umiddelbart ved dem, de
selv bare, middelbart ved Skatterne paa Landbruget. Selv om
Regeringens Forholdsregler havde været dygtigere ledede, vilde Opgaven at
skabe et blomstrende Handels- og Fabrikliv have været uhyre
vanskelig paa Grund af de manglende Forudsætninger. Nu forsømte
Regeringen at fremme Resultaterne af sit eget Merkantilsystem ved ikke at
gøre nok for, hvad selve dette fordrede i Retning af
Samfærdselsmidlernes Forbedring, f. Eks. ved Anlæg af Landeveje og Havne;
det fulgte derimod Systemet ved ikke at have tilstrækkelig Sans
for Agerbrugets Betydning eller Forstand paa dets Tarv, og i
Agerbruget laa dog efter Danmarks Naturforhold og økonomiske
Historie Betingelsen for Landets Opkomst. Følgen var, at de
allerfleste Købstæder bleve tilbage i Velstand og Udvikling. Kun
København steg i Folkemængde, i Liv og i Betydning for Nationen;
men det var, som Holm gør opmærksom paa, mere Hovedstaden
som Sæde for Centralforvaltningen, for Hoffet og for Garnisonen,
der voksede, end det var Handels- og Fabrikbyen, der tog
Opsving. Danmark deltes i Landet og Hovedstaden, denne Deling,
som har haft saa stor Betydning for vor senere Historie.
Regeringen gennemførte ikke for Alvor en eneste ny større
Tanke til Fordel for Landets økonomiske Opkomst; i sine mange
smaa Reformer stod den for største Delen paa Fortidens Grund.
Enevælden manglede Iderigdom i Sammenligning med
Borgerstanden 1660, Dygtighed og Initiativ i Sammenligning med
Enevælden i de betydeligste af Europas Stater.
IV.
Enevælden i Danmark og i Udlandet.
De første Decennier af det attende Aarhundrede tyngede
som en Mare paa Europa. De to store Krige, om den spanske
Arvefølge og om Herredømmet i Norden, hærjede Landene, for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
