Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. phil. J. A. Fridericia: Betragtninger over Enevælden i Danmark fra 1660 til 1720
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den heldbringende Energi er bleven afkræftet, Karikaturen er
bleven tilbage; Tiden er bleven moden til en ny Omvæltning.
Saaledes er det gaaet i det store med Kirkens Herredømme,
med Feudalvælden, med Monarkiet, med Revolutionen. Saaledes
er det gaaet i de enkelte Lande, hvor blomstrende Perioder have
vekslet med Forfaldsperioder. Men jo mindre kraftig hver
Omvæltning har virket til Gavn for et positivt Fremskridt, jo mere
tyder det paa en Svaghed ved Landet, paa en Mangel ved dets
Regering.
Det er Ulykken ved den danske Enevælde, at den, skøndt
indført ved en Omvæltning, saa pludselig i sin Fremkomst og saa
gennemgribende i sine Følger som ikke mange andre, dog kun
skabte Fremskridt paa forholdsvis faa Omraader. Den gjorde det
paa et Omraade, som den havde fælles med de fleste andre
enevældige eller udpræget monarkiske Stater i Europa. Den fæstnede
i Løbet af sin første Tid Landets ydre Sikkerhed og Anseelse:
det var, hvad Richelieu og Ludvig XIV i hans Regerings
Glansperiode gjorde i Frankrig, og hvad Frederik Vilhelm gjorde i
Brandenburg. Men Enevælden i Danmark har udenfor dette i sin
første Periode, den Periode, hvor Spændigheden efter de almindelige
Regler skulde have været størst og mest heldbringende, ikke nogen
sand Stordaad at henvise til. Frankrig kan i Modsætning dertil
takke det Colbert’ske Ministerium for dets store Arbejder til Fremme
af Handelen og Industrien; det kan pege paa den glimrende
Nationalliteratur, der opelskedes og frededes af Ludvig XIV,
ligesom Augustus i sin Tid havde fredet om den latinske Literaturs
Blomstring. Sverig kan tale om Karl XI’s store reorganisatoriske
Styrelse, om Reduktionen af Krongodset med dens Betydning ikke
alene for det svenske Hærvæsens Omordning, men ogsaa for
Bondestandens Opkomst, om Bjærg vær ksvæsenets nye Skikkelse.
Frederik Vilhelm af Brandenburg blev ikke blot den egentlige
Grundlægger af det brandenburgsk-preussiske Monarki, men gav
ogsaa Landets indre Udvikling et mægtigt Stød fremad ved de
store Indkaldelser af fremmede Kolonister, baade som Landmænd
og som Haandværkere. Noget, som svarer til disse Fortjænester,
have de første enevældige danske Konger ikke at stille op. De og
deres Mænd udfandt ikke et eneste større Middel til for Alvor at
forbedre de økonomiske Forhold, og deres Synskreds var saa
begrænset, at de næsten ganske manglede Sans for alle aandelige
Interesser og snarest modarbejdede en national Udvikling. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
