Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Ernst Ahlgren: En Strid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En høj, bredskuldret Skikkelse — et friskt rødmosset Ansigt
— to lange gule Mustacher strøget kækt til Siden —
»Karl!«
Med et eneste Spring var hun i hans Arme, men hun kastede
sit Hoved tilbage, med Hænderne fast stemmede mod hans Skuldre,
holdt bun sig ud fra ham. Hun saa’ kun og saa’, nydende den
robuste Manddom i hans djærvt skaarne Træk; hendes Blik sugede
sig fast til hans; dets mørke Spejl skinnede og gnistrede af rolig
jublende Lidenskab. Fugtige røde Læber lyste.
Smuk kunde hun nok være, men det var en egen sydlandsk
Skønhed; kun smuk i Sol, styg naar den gik bort, styg i
Hverdagens graa Belysning.
Med ét slap hun og lod sig med opad vendt, leende Ansigt
kysse Gang efter Gang, mens hun lukkede Øjnene til som for en
Hagelstorm.
»Men Karl, hvordan kom Du ind?« sagde hun tilsidst
gispende aandeløst — idet hun tog hans Arm for at gaa til Bords.
»Jeg narrede dig, jeg gik ad Bagtrappen op i Køkkenet og
fik Hanne til at gaa op ad Hovedtrappen og ringe.«
»Dit Uhyre!«
»Jeg vilde se dit Ansigt.«
»Paa Ryggen?«
»I Spejlet, du! Der blev du narret, hvad?«
En munter tostemmig Latter og saa endnu et Kys før der
ringedes paa Pigen.
Maaltidet var fornøjeligt og Samtalen livlig. Der var tusend
Ting at fortælle, som man ikke havde kunnet skrive om i Brevene.
Ved Desserten fik Pigen »Ordre til at gaa, og saa blev det endnu
livligere. Han havde stærkere Farve, hendes Øjne kastede lange
Straalebundter ligesom Diamanter i Skygge.
Han trak Champagnen op, hældte i hendes brede vandklare
Glas, spildte paa Dugen, fik Skænd og kyssede paa Haanden; saa
gik han til sin Plads igen, hævede sil Glas og holdt en lille Tale.
Og de drak deres egen Skaal med et langt talende Blik, som om
Værelset havde været fuldt af Folk, og de ikke havde haft andet
Meddelelsesmiddel end stjaalne Blikke bag de andres Ryg.
Og saa begyndte de at tale om gamle Dage og drage de
gamle Minder frem — ligesom det nærværende ikke var dem nok.
»Og hvis jeg nu ikke havde friet,« sagde han, »sig mig,
havde du saa aldrig gjort det selv?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
