Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Herman Bang: Sceniske Reform-Forsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.Man vilde i saa Fald i det mindste ud til sin yderste
Grænse og til dens sidste Konsekvens have fulgt den store
Vildfarelse, der gaar lig den røde Traad hen gennem alle de tykke
Taager i dette reformatoriske Forsøg.
Den Vildfarelse, at man overhovedet kan tænke og føle en
fordums Tid. Vi mægter det ikke, og vi mægter derfor heller
ikke at fremstille denne Tid. Vi kommer aldrig videre end til at
formumme vor egen. Vi kan opstille og genskabe alle de ydre
Former af det svundne; Rummet mellem Væggene fylder vi med
vor egen Luft.
Men om man tog i sin Genskabelse af Fortiden samtidige
Værker til Genstand for Fremstillingen, vilde man, som sagt, i det
mindste tage alle Konsekvenser af sin Vildfarelse. Nu gør man
det ikke, og Grunden ligger nær.
Hvis det virkelig kunde lykkes ved at opsøge et af d e
direkte Udtryk for Periodens Aand, som Literaturen har
opbevaret og overleveret; ved dernæst at fremstille dette Periodens
eget Værk saa nøje, som blot tænkes kan, — hvis det virkelig
lykkedes saaledes at leve sig ind i den svundne Tids Følelsesliv og
i Kunst gengive dette Liv, vilde man kun opnaa et eneste: at
Publikum gabede i stille Interesseløshed.
Livskonflikterne vilde ikke bevæge os: de havde ingen
Lighed med vore; Optrinene vilde forekomme os usande: i vore
Forhold vare de saa ganske usandsynlige; det hele vilde forblive
os ligegyldigt, fordi det var saa umaadelig fjærnt fra os.
For overhovedet at fange vor Interesse har man valgt
yngre Digtninge om de fremmede og svundne Dage.
Man gør det aabenbart, fordi man véd, at disse fjæme og
fremmede Tider, det er kun Formumninger, bag hvilke der
gemmes hin langt yngre Tid, da Digteren skrev. Det er hine
yngre Dages Konflikter og Lidenskaber, som taler gennem disse
Masker — hine yngre Dage, som endnu er beslægtede med vore,
og som vi derfor endnu forstaar.
Don Karlos lever ikke i Spanien, og han er ikke Filips Søn.
Han er Schillers, den frihedssværmende tænkte Kongesøn,
og derfor forstaar vi ham.
Det er Schillers Tid vi møder i disse Værker, og Goethes
og Henrich von Kleists. Det er — med dens Tanker og Idealer,
med dens Verdens Længsel og Drømme, dens Ungdom, dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
