Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Herman Bang: Sceniske Reform-Forsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VII.
Hertugen vilde slaa Bro mellem Kunst og Virkelighed ved
at skænke Kunsten en bestemt Tids Indhold. Han naaede kun
at klæde visse aandelige Perioder ud i andre Perioders Dragter.
Og dette skete, fordi det vel er ved at gyde en bestemt
Tids Liv ind i Kunsten, vi ene kan forny den. Men denne
bestemte Tid er hverken Stykkernes Handlingstid eller deres
Digteres Levetid. Det er vor Tid, og det er og bliver det alene af
den simple Grund, at denne vor Tid er den eneste, vi overhovedet
mægter at indgyde i Kunsten.
Vi har kun et eneste, vi kan give Kunsten. Det kan være
lidt, det kan være meget. Det er nu en Gang ikke andet eller mer.
Og dette ene er os selv. Vore Lidenskaber, vore Tanker,
Følelser, hele Liv. Og dette os, det vokser saa fast, saa
uop-rykkeligt i Tidens Jord, hvor vi lever, at vi ikke mægter, at rive
det op og løs. Derfor kan vi ikke gaa tilbage til Digterværkerne.
Vi maa rive Digterværkerne frem til os.
Vi har kun et eneste Middel til at fylde dem: give os selv
hen i dem, vi har kun én Ild, som kan tænde dem: Flammen af
vore egne Lidenskaber.
Vi kan kun maale Højde med Digterværkernes stolte
Skikkelser, hvis vi ranker og løfter vore Personligheder, som hine
store Digtere højt rankede deres, da de undfangede disse Helte.
Naar Meiningerne skal give os Indtryk af romerske Borgere,
vælger de brede Folk; til at skrige gennem deres Slagbulder,
fordrer de gevaltige Røster. De vil skabe Helte ved at forstørre
korporligt Dimensionerne.
Og deres Kæmpekroppe imponerer os ikke. Deres
Raaber-Røster synes os slet ikke mægtige.
Det kommer af, at for at forekomme os en Helt — maa
man eje, forstærket og fortættet og øget, vore store Egenskaber
og give dem Udtryk paa vor Slægts Maade.
Deklamationen — det er ubegribeligt let at sé og saa
sjældent indset — var det forstærkede Udtryk for den
forforrige Slægts Tale. Det jambiske Vers laa nær den
store Hovedrytme i hin Slægts Tale og Skrift. Digternes
Begejstring slog hastigt over i disse brusende Stigen og Fald. Den
skønne Lidenskab fandt sit ægte Udtryk i disse Vers; og
Deklamationens skønne Tale var kun det fortættede Udtryk for Livet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
