Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. phil. Cl. Wilkens: Henry George. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forhold lige, vil gøre det vanskeligere og vanskeligere for
Befolkningen at vinde de nødvendige Næringsmidler. De nye Munde
medbringe nye Hænder, men disse nye Hænder give for Agerbrugets
Vedkommende mindre Udbytte.
Det er denne Trippelalliance mellem 3 af de mest
fundamentale Sætninger i den moderne Nationaløkonomi, der har
givet denne Lønningsteori en særegen Styrke, og det er denne
Lov, George bekæmper, men mærkelig nok vil han ophæve Adam
Smiths og Malthus’ Sætninger, men slutter sig fuldstændig til
Ricardo, — en ejendommelig Logik.
Det lykkes bedst for George at afkræfte den første Sætning,
at Lønnen tages af Kapitalen. Hans Indvending her indeholder
et nyt Moment, der baade er lærerigt og logisk. Jeg skal ikke
opholde mig ved hans Forsøg paa at vise, at Kapitalen og
Arbejdet altid ere solidariske, >idet Kapitalrenten altid er høj, hvor
Lønnen er høj og omvendt,« ti dette er en uberettiget
Generalisation af visse Forhold. I unge frugtbare Lande (G.s Eks. ere
fra Kalifornien) kan Arbejdets Udbytte være saa stort, at baade
Kapital og Arbejde faa meget, og da der ingen Jordrente er og
liden eller ingen Luksus, vil Udbyttet deles mellem den
produktive Kapital og Arbejdslønnen. Største Delen af Kapitalen gaar
ogsaa her til Arbejdsløn, mindre til fast Kapital og Luksus. Hans
Tydninger af Forholdene i gamle Lande ere lige saa mange
Mistydninger, men det skal jeg ikke opholde mig ved, da den
væsentlige Grund, hvorpaa George støtter sin Grundsætning, at
Arbejdslønnen ikke tages af Kapitalen, men i Virkeligheden
af det af Kapitalen betalte Arbejdes Produkt, er logisk
og klar. 1 Grunden, mener han, fordres der kun Forskud for en
Dag, ja i Principet kun for en Time, et Minut. Ti det Arbejde,
Arbejderen udfører i en Time, er jo en Forøgelse af det
Værdifond, af hvilket Samfundet underholdes og Arbejdet betales.
Skøndt Georges Eksempler lide af den Mangel, at de ikke passe
rigtig paa højt udviklede Samfundsforhold, i det de ere tagne
enten fra primitive Samfundsforhold eller fra særlige, hvor
Arbejderen tillige er Kapitalist, og skøndt han ikke ser Betydningen
af Forskellen mellem produktivt og uproduktivt Arbejde her,
indeholder hans Lære her dog et berettiget Korrektiv af Mills og
andres Lære. Arbejderen underholdes af sit Arbejde, og den
Mand, der helt eller delvis producerer noget, hvorfor han kan
tilbytte sig Underholdningsmidler, producerer virtuelt disse selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
