Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. phil. Cl. Wilkens: Henry George. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eller Driften? Hvad der skal styrke Fornuftmotivet er altid
sociale Indretninger, der gør Hensynet til Fremtiden til en
virksom Faktor. Som Forholdene nu ere, fremmer Europa en
uhyre letsindig og haabløs Befolkningsforøgelse.
Menneskerettighedernes Aand hævede den gamle Organisation, og med den
Baandene paa Befolkningsforøgelsen. Tidligere skrede alle
velopdragne Klasser kun til Begrundelse af en Husstand, naar deres
økonomiske Liv var sikret, Embedsmanden, naar han havde faaet
et Embede, Landmanden, naar han havde faaet en Jordejendom
til Arv eller Fæste, Borgeren som Mester, og i den velordnede
Middelalder var dette den almindelige Regel: ikke blot den unge
Haandværker, men ogsaa den yngre Søn paa Landet forblev
ugift. Fabrikarbejderen og Landarbejderen derimod kunne nu
aldrig imødese en sikret Fremtid; i en ung Alder skride de til
Giftermaal, og den saaledes stadig forøgede Arbejderbefolkning
trykker Lønnen eller formindsker dens Stigning. At Europa
under den frie Konkurrences og Verdenshandelens Ægide savner
en social Organisation med psykologisk virksomme Baand paa
Befolkningsforøgelsen, er dens største sociale Grundskade, og det
vil være en lige saa vanskelig som nødvendig Fremtidsopgave at
tilvejebringe en saadan. Hvor Fornuften nu virker inderligst som
Modvægt mod Driften, virker den paa en egen Maade, idet den
ikke sætter sig imod Driftens Tilfredsstillelse, men ofte bruger sin
Ævne til at umuliggøre Driftstilfredsstillelsens naturlige Resultat
Men selv i dette Tilfælde, der vel dog nærmest maa gaa ind
under, hvad Malthus kalder Last, og i ethvert Fald ikke er en
Tilbagevenden til Naturen, er den kun bleven en social-almindelig
Magt ved at støttes af de sociale Forhold: de smaa Ejendomme
og Frygten for videre Udstykning er Kilden til det Iranske
Tobørnssystem.
Hvor underligt det end lyder, er ogsaa 1ste Præmis, selve
den fysiologiske Mulighed, blevet angrebet, et Tegn paa, hvor
tungt Malthus har hvilet paa Tænkemes Sind. Men hele Haabet
er her sat til Fremtiden, enten man nu som Doubleday fabler
om, at jo bedre ernæret Arten bliver med Fremskridtet, desto
mere aftager Frugtbarheden — en Fedningsteori, der des værre
ikke frembyder nærligende Chancer — eller med Spencer
mener, at Forplantningstendensen vil aftage med Intelligensens,
o: Nervesystemets Udvikling, en Hypotese, der stiller Harmonien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
