Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Breve fra J. P. Jacobsen: Meddelte af Edvard Brandes. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXXXVI.
Kæreste Ven!
’/vni 1880. Thisted.
Vær nu ikke alt for rimelig vred over min urimelige
Tavshed. For der er saa megen Rimelighed i den. Du ved ikke,
hVor enerverende det er living under a cloud og uden Energi til
at ryste det af sig. Om Guderne gav mig et eneste Ønske at faa
opfyldt, det skulde hverken være Sundhed eller Guld, men blot:
Energi. Jeg ved ikke, hvad det er for noget sejgt Drømmerblod,
jeg har faaet i Aarene, det flyder saa trægt, og ingen Satan kan
faa det levet i Gang igen; hvis det da nogensinde har gaaet.
Jeg er bange for at Talent, selv af det Slags som mit, er. en
kostbar Vare. Naturligvis ikke mindst naar man graver det ned
og ikke bruger det til andet end at spise sig selv op med. Men
det er ogsaa ellers kostbart. Det er ikke ens Hjærteblod, det
koster, som der siges i Essayer og Karakteristiker. Ikke saadan.
Men man faar gjort noget ved sig af sig selv eller af andre,
noget, der gør en unormal, omtrent som Almuen forestiller sig
det med Badutspringerbørn, at de bliver knækket i Leddene,
mens de er smaa. Og naturligvis, man faar ikke noget forærende
i denne Verden, man har kun det, man har købt, men
Spørgs-maalet er jo saa, om Varerne er Pengene værd, de glade, frie
Penge, selv om det saa er de aller primaeste Varer. Hvad man
vinder paa et Punkt, er vundet ved Resignation paa et andet
Punkt. Og naar man saa fortryder Handelen og ikke kan faa
sine Penge tilbage, eller man ikke gør Brug af det, man har
––-Jeg vil ikke gaa videre ind paa dette Æmne eller nærmere
fortsætte, hvor meget eller hvor lidt disse Tanker er til Siden
for mig. Slet saa sande, som at to og to er fire, er det Slags
jo aldrig. Det hele er blot for at forklare Dig, ikke hvad jeg
gør, men alt det jeg lader være med at gøre, saa at Du kan
forstaa, at der ikke er et eneste Gran Mangel paa Interesse eller
endog Uvenlighed i min Tavshed. Det er jo saa langt, langt fra.
Naar jeg kommer til København kan jeg ikke sige. En
Vinter endnu paa Spidsbergen. Og blot fordi jeg har været
doven. Maaske det dog saaledes er bedst for mit Helbred, om
det end i andre Henseender forekommer mig mindre heldigt.
Romanen er ikke færdig, og Du maa ikke forlange at se den,
før den er meget videre. I et Par Maaneder tror jeg at kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
