Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Fru Amalie Skram: Knut Tandberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bare han havde været fri, saa han kunde sluppet at
bedrage en anden for hendes Skyld. Det var saa pinagtigt og
uskønt. Han led naar han tænkte paa det Forræderi, han øvede
mod sin Hustru. Og saa var Margrethe saa altfor god til at
udsættes for alt det fordægtige Snuskeri, som en hemmelig
Kærlighedsforbindelse, og det oven i Købet til en gift Mand, førte
med sig. Hvor mange Lejelser og Ubehageligheder havde hun ikke
allerede lidt under. Alt dette Snak og disse Rygter, som gik om
hende, og som var naaet lige til hendes. Forældres Øren. Hidindtil
havde hun vidst at greje sig og at bortlede Mistanken om
Sandheden fra sine nærmeste, men hvor megen Møje havde det ikke
kostet hende. Dette Væv af Løgne og Paaskud, som hun for at
komme til Stævnemøderne havde spundet sig ind i, og som kunde
briste ved den mindste Glemsomhed, den svageste Uagtsomhed.
Hun havde maattet bestikke Tjæneren, der altid plejede at hente
hende, naar hun var ude alene, for at faa ham i Ledtog med sig.
Hvis hendes Forældre, hvad jo let kunde ske, ved en eller anden
Tilfældighed opdagede Forholdet. — Hendes Far vilde uden Gnist
af Betænkning jage hende ud af Huset, og hvad skulde der saa
bli af? Hun bevægede sig stadig, hvad hun selv med en komisk
betænkelig Mine undertiden sa, paa en svingiende Planke, der laa
over en Afgrund, og kunde hvert Øjeblik som helst styrte i Dybet.
Men det brød hun sig ikke om. Skulde hun styrte, saa fik
hun styrte.
Ja, hun var rigtignok en Pige, som kunde elske, saa det
havde Art. Og han gjorde Gengæld. Ja, Guds Død og Pine,
kunde han ikke med Sandhed sige, at hans Følelse var lige saa
ægte som hendes. Han gik jo der og trodde, aa Snak, han vidste
det jo ... ja, han burde jo være vokset fra at ta en slig Floskel
som »for hele Livet* i sin Mund, men han gjorde det nu alligevel.
Det var det forkoglende dejlige, at han var bleven ganske spillende
ung igen, saa rent ud balstyrig, vanvittig ung,’ at han, ja saa
Herren hjælpe ham, vilde gaa paa igen og indlade sig i Ægteskab,
hvis der bare ingen Hindring havde været. Han, som saa tit
havde forbandt sig paa, at Ægteskabet var en kalket Grav, hvori
den bedste Sort Kærlighed maatte fortørres og visne. Han havde
jo set saa mange Eksempler paa det, for hvis det bare havde
været Tilfældet med ham selv — han var nu en forslugen
Kunstnerkrop, der ikke kunde klare sig med altfor dagligdags
Kost —, men saadan gik det jo altid. Hvad blev der i bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
