Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Fru Amalie Skram: Knut Tandberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Jeg skal gi dig væss’ati, skal du se! Ja saa du, saa
du kan være Postbud, du. Hvordan var det nu? Vis mig
en Gang til« — bad han, og satte ham fra sig.
Gutten gjorde det straks om igen med et saa pudsigt
Slæng af Armen og et saa kosteligt Tonefald, al Tandberg næsten
skreg af Latter.
Saa aabnede han Brevet og læste det ved Spisestuens
Hængelampe.
Det var fra en halvgammel Skønhed af en Enkefrue, som
han for nogle Dage siden i et Selskab, efter Aftale med Margrethe
og for at sætte Folk Blaar i Øjnene, havde’ gjort stormende Kur
til. Nu skrev hun, at hun vilde opfriske sin fordums Færdighed
i Pianospil, om han vilde gøre hende den Ære at gi hende en
Times ugentlig Undervisning.
»Skidt, Fanden,« mumlede han med en Grimace.
»Endskøndt, alligevel — han fløjtede ganske lidt — det kan
være nok saa hensigtsmæssigt.«
»Pappa vise Eja Billeder« — var Barnet blevet ved at
gentage, mens Tandberg læste Brevet, idet han trak i hans Frakkeskød
med de buttede Fingre.
»Har ikke Tid, Ejabarne,« sa Tandberg i en dybt
beklagende Tone og gik ind i sit Værelse for at tænde Lampen.
Men Ejnar fulgte efter og blev ved at bede.
»Gaa ind til Mamma, du, Gutten min,« svarte Tandberg,
og kærtegnede hans krøllede Haar med den ene Haand, mens
han med den anden satte Skærm over Lampen.
»Mama kiver Bev,« sa Barnet og rystede haabløst paa Hodet.
»Ja, saa ind paa Barnekammeret, da. Her kan du ikke være.«
»Nej, ikke paa Barnekammeret;« sa han tudende og
stampede i Gulvet med de smaa Sko, »Estid e usikkelig, og Dadda
sænner, naar vi vækker Broremann. Pappa vise Eja Billeder!«
Han fik fat i Farens ene Haand og begyndte at kysse og klappe
den, mens han uafladelig gentog sin Bøn.
»Nej, nu maa du ikke plage mig længer, Gut!« sa Tandberg
saa, og rev Haanden til sig saa pludselig, at Gutten tumlede
bagover og kom med et Klask siddende paa Gulvet.
Der undslap ham et forskrækket Suk, og han saa med et
saa rørende, forurettet Blik op paa Faren, mens han rolig blev
siddende med Haandfladerne stemmet mod Gulvet, at denne blev
blød om Hjærtet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
