Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Fru Amalie Skram: Knut Tandberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Hin, ja, det ligner hende,« — sa Fru Tandberg. »Men
et saa nervøst, lidet Ting kan ikke tages som andre Børn. Du
er altfor utaalig mod hende, Knut.«
»Aa nej, saa min Sandten, Birgit,« svarte Tandberg med
en træt Stemme.
»Jo, du er Knut. Og skal jeg sige dig, hvorfor hun altid
irriterer dig saa? Det er, fordi hendes Temperament ligner saa dit
eget, eller, rettere sagt, hele Tandbergslægtens «
»Nej, men du opdrager hende aldeles forkert, efter min
Mening da,« sa Tandberg for sig selv, mens han med Radérkniven
søgte at raade Bod paa Blækklatten i det ufuldførte Brev. »Men
derom skal vi ikke disputere, Birgit, for det kommer der ingen Ting
ud af.«
»Du maa saa gærne ha Lov til at være ene om hendes
Opdragelse. Gud gi, du bare vilde, Knut.«
Fru Tandberg gik op og ned paa Gulvet med Hænderne i
Siden og Brystet skudt stærkt fremover. Hendes Midje var saa
smal, at de lange, fine Fingre næsten kunde spænde om den.
Hun var iført en sort Silkedragt, hvis tætsluttende Stramhed med
crémegule Kniplinger i Halsen og for Hænderne klædte hendes
elegante Hebeskikkelse udmærket. Kjolen var fiks og moderne i
Snittet, men lidt blankslidt; og den nederste Plissérad var fillet
i Kanten. Skørtet var temmelig kort, og det kunde hun godt taale,
for Ankler og Fødder vare smukke og højvristede, og hendes
Strømper og Sko af bedste Sort.
»Ja, hvis jeg havde like saa god Tid, som du, saa . . .«
svarte Tandberg ligegyldig, idet han dyppede Pennen og begyndte
at skrive videre.
»Du har god Tid til det, du vil ha Tid til, Vennen min,«
bemærkede Birgit i en æggende Tone.
»Og desuden, du kan da ikke forlange, at jeg skal holde
hende hel og ren, vel?« vedblev Tandberg, halvt grættent, halvt
godsnakkende. »Ja, for det er egentlig det værste, at hun altid
ser ud som et Fattiglemsbarn.«
»Ja, det faar du sige til din elskede Nille, min Ven,« —
sa Birgit affejende. »Havde du ikke sat dig imod det, vilde jeg
for længe siden været af med den gamle Drøsekop.«
»Ja, jeg kan nu en Gang ikke holde ud at faa ny Fjæs
i Huset,« undskyldte Tandberg sig. »Men for Resten, hvis du nu
tog dig lidt af det, Birgit?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
