Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Fru Amalie Skram: Knut Tandberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Nej tak, Birgit, Sofaen er saa altfor blød, næsten
foruroligende. Ja, for én synker saa dybt, at én véd ikke, hvor
det ender.«
Birgit tog sit Strikketøj, en mørkrød Silke-Barnestrømpe,
og satte sig ligeoverfor sin Svigermor.
»Estrid vil jeg nu slet ikke tale om,« vedblev Fru Tandberg,
»for hun er det dejligste paa Jorden — og saa morsom
uskikkelig, du.«
»Ja, hun biir ikke let at mestre, det Barn, og især saa længe
Nille er i Huset, for hun sætter hende ligefrem op,« sa Birgit.
»Saa impertinent, som den Nille er!« — Fru Tandberg lo,
saa at Øjnene blev ganske borte, og de gulhvide, friske
Tandrækker skinnede frem, idet hun lod Haanden med Guldtraaden
synke ned paa det broncegule Silkeplyds, hun syede paa. —
»Rigtig en utækkelig Tingest.«
Birgit kneb Læberne sammen og holdt Øjnene fæstet paa
Strikketøjet.
»Lilli syr paa en Kjole til Estrid, skulde jeg for Resten hilse
og sige, du, Birgit,« — Fru Tandberg nikkede fornøjet, »en aldeles
nysselig Fa^on, og Thora forærer hende en liden Vinterkaabe,
som er det sødeste, jeg har set.«
»Ja, jeg har nogle omsorgsfulde Svigerinder; ingen skal
sige andet.« Birgit trak de fintbuede Øjenbryn lidt i Vejret, mens
Overlæben diirede umærkeligt.
»Og en Hat og et Par smaa Pariserstøvler faar hun hos
mig,« fortsatte Fru Tandberg. — »Jeg siger det nu, for at du
ikke skal gaa hen og købe det selv.«
Birgit halede saa heftigt i Gamet, at Nøstet hoppede op
af den lille Kop og faldt paa Gulvet.
»Ja, du har da vel ikke noget imod det, Birgit?« — Fru
Tandberg lo muntert, men holdt straks inde og fik en betænkelig
Mine, da hun blev var det næsten haarde Udtryk i
Svigerdatterens Ansigt.
»Nej, gudbevar’s! Knut er jo altid saa henrykt, og mener,
det kommer saa vel med. Men jeg maa for Resten nok sige,
at jeg vilde synes bedst om selv at vælge Tøjet til mine Børn.«
»Aa Herregud, om hun nu faar et Plag i Ny og Næ fra
mig og Smaapigerne. Det morer os, skal jeg sige dig,« god-
snakkede Fru Tandberg.
»Ja, og saa finder I det nødvendigt, fordi jeg er en Sjuske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
