- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
888

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Fru Amalie Skram: Knut Tandberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

De andre var gaaet, og Damborg var bleven alene med
Birgit. Han vilde sidde lidt endnu, havde han sagt til Knut, da
denne rejste sig for at følge Margrethe.

Birgit tog Plads et Stykke fra Damborg paa den lave
Mejestol, hvor hun havde siddet om Aftenen, før de andre var
kommet. Hun stak ugenert Hænderne ind under Nakken, gyngede
langsomt frem og tilbage og saa ud i Luften.

Uden at sige noget gik Gamborg hen og satte sig saaledes,
at han kunde se hendes Ansigt. Derpaa drog han en polstret
Lænestol hen til sig, og skød den ind mellem sine Ben, la begge
Hænderne paa Kanten af dens Ryg og støttede Hagen paa dem.
Det varede lidt, før han kom til Ro i en bekvem Stilling, men da
det var lykkedes, sad han ganske stille og lod sine Øjne
ufravendt følge Birgits vuggende Bevægelse. Saaledes sad de tavse
en god Stund.

»Synes De ikke, Knut er blet anderledes paa det sidste?«
sa Birgit omsider, uden at flytte Øjnene fra der, hvor de var rettet.

Gamborg løftede Hagen akkurat saa vidt, at han kunde tale
forstaaeligt og sa: »Nej, det synes jeg ikke,« hvorpaa han lod
den falde ned igen.

»Liksom saa rastløs« — vedblev Birgit, »og mere, hvad jeg
vilde kalde vaagen — ja, i hele sin Maade. Han er slet ikke saa
flegmatisk og magelig, som vi alle har for Vane at sige.« Hun
talte i en overvejende Tone og med smaa Pauser. »Jo han er
blet anderledes« — tilføjede hun bestemt. »Læg Mærke til det,
skal De se.«

Saa blev der tavst i nogle Minutter.

»Hvorfor svarer De ikke?« sa saa pludselig Birgit, fremdeles
uden at se paa ham.

»De spør mig jo ikke om noget.« — Det kom trævent, og
atter lettede han lidt paa Hagen.

»Og heller ikke er han saa slem til at ærte som før«
–fortsatte hun. »Han har virkelig forbedret sig; men jeg vil ha
ham ganske afvænt med det.«

»Sid heller stille« — sa saa Gamborg. »Øjnene mine biir
saa trætte af at fare saadan frem og tilbage.«

»Saa kan De jo ta Øjnene til Dem« — svarte Birgit, og
blev ved at gynge.

»Nej, det kan jeg ikke« —.

»Saa faar De i det mindste la være beklage Dem.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0898.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free