Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Fru Amalie Skram: Knut Tandberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Birgit rejste sig og hendes Tone og Mine var affærdigende.
»Jeg har jo sagt Dem alting ærligt ud.«
»Da det var for sent ja. Havde jeg vidst fra først af, at
De bare drev Deres Spil med mig« — han talte lavt og liksom
stakaandet, og han knyttede begge Hænderne.
»Ja, jeg ved, det var galt, Gamborg,« — svarte hun
hastigt og vredt, »og jeg har jo sagt, at jeg ber Dem om
Tilgivelse for det. Jeg gik jo her og kedede mig, og Deres Hyldest
fyldte ud for mig paa en Vis. Forelsket har jeg aldrig været
i Dem.«
»Men De gjorde Deres bedste for at faa mig det saa meget
som muligt i Dem,« sa han med sammenbidte Tænder.
»Aldeles ikke Gamborg! For mig var det en Leg, om De vil.
Hvor kunde jeg vide, at De vilde bli saa alvorlig tagen. De har
jo saa mange Gange været forelsket, og det er gaaet over igen.
Og desuden,« hun hævede Stemmen som en, der snakker sig
hidsigere og hidsigere, »hvad vil De egentlig bebrejde mig? Spillet
var jo like for os begge. Jeg udsatte mig for akkurat det samme,
som De Dem. Hvis nu Rollerne havde været ombyttet, hvis det
nu var mig, som elskede Dem, og De, som ikke gjorde Gengæld?
Saa fik jeg pænt tie stille, tænker jeg, og ikke gaa og gøre alt
det Leven og drage et Menneske til Regnskab. Det er dog for galt,
at De ikke kan la mig i Fred.« Hun gik bortover Gulvet, idet
hun satte Hælene haardt i og arbejdede med sin Nakkeknude,
som for at stikke den bedre fast.
»De snakker saa meget formasteligt« — sa han hastig.
»Hvis De havde elsket mig, saa var jeg falden ned for Dem, og
havde tilbedt Dem. Det ved De godt.«
Hun vendte sig og kom hurtig hen imod ham.
»Men hvorfor skal jeg undgælde, fordi De ikke ævner at
faa mig til at elske Dem?«
Han strakte Haanden ud som for at lægge den paa hendes
Mund og fortrak Ansigtet som i Smerte.
»Og hvis De havde elsket mig, hvad saa?« mumlede han.
»Saa havde jeg git mig Dem helt og uforbeholdent,« svarte
hun, idet hun løftede sig paa Tæerne og saa ham ind i Øjnene.
Han fæstede et Blik paa hende som om han vilde
gennembore hende med det, mens hans Læber skælvede svagt og
Næseborene rørte sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
