- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
901

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Fru Amalie Skram: Knut Tandberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»Nej, men Knut, du kvæler mig« — sa hun tilsidst, og
søgte at frigøre sit Ansigt, mens hun samtidig holdt ham tæt ind
til sig. »Vi skal da ikke bli staaende her vel?«

Endelig slap han hende, men beholdt hendes Haand i sin,
mens hun la Hatten fra sig.

»Vil du laane mig min Haand et Øjeblik, saa jeg kan ta
Handsken af mig?« bad hun.

»Nej, jeg vil ikke« — svarte han, og begyndte at knappe
de lange Handsker op. »Det er min Haand, saa meget du ved det.«
Han stak hendes Fingerspidser i Munden og trak med Tænderne
Handsken af.

»Skal jeg kanske ikke ha Lov til at kysse paa den?« Han
talte med en kælen Barnestemme, idet han bøjede sig over
Haanden, som han holdt i begge sine, og flyttede Læberne
omkring paa den.

»Saa nu den anden,« lo hun, og daskede ham paa Øret.

Lidt efter gik de ind i Dagligstuen med hinanden om Livet.

»Som jeg har længtes efter dig den sidste Time,« sa han
med Munden trykket mod hendes Hals.

Hun gjorde et Hop til Siden og rev sig fra ham. »Du
kildrer mig!« sa hun med en høj Latter, og strøg sig over Øret.

»Saa jeg kildrer dig,« han efterabede hendes Stemme.
»Hvor din Latter er fortryllende Margrethe! Som Perler der triller
over Marmor ned i Vand med et Plask. Thre, thre. thre« —
hærmed han efter hende.

»Du bilder dig vel ikke ind, at det ligner?« Hun tog det
lette Overstykke af sig. og kastede det hen paa Staffeliet.

»Hvordan har du saa haft det siden i Gaar?« spurgte hun
og stillede sig op bag en Stoleryg i en foroverbøjet Stilling, med
de korslagte Arme støttet paa den.

»Kom hit og kys mig,« svarte han, idet han satte sig paa
en Puf.

»Elsker du mig like meget i Dag som i Gaar?« vedblev
hun og saa paa ham med et glædedrukkent Smil.

»Kom hit og kys mig hører du. Kom, kom, kom!« Han
strakte Hænderne frem, og lignede en Gut, der er utaalmodig
over ikke straks af faa sin Vilje.

»Ja, saa svar mig først,« hun lo drillende.

»Om jeg elsker dig — dit smaa Fæ! kom nu bare.«

Hun skød Stolen bort og var i ét Sæt henne hos ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0911.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free