Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Fru Amalie Skram: Knut Tandberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men den, der en Gang har haft det slig, den maatte vist gaa til
Grunde om det hørte op.«
»Du dejlige« — sa han — »du udvalgte, som har Lidenskab.«
»Ja, det maa være Lidenskab; det er i det mindste en
alt-opslugende Følelse, som hersker i mig. Undertiden kan jeg
liksom forfærdes over dens ødelæggende Magt, ja for den har Magt
til at ødelægge mig, jeg ved det saa vist. Men jeg bøjer mig for,
at det er saa, og hvis den en Gang vil knuse mig, vil jeg synke
sammen uden Klage, uden Spor af Lyst til at redde mig.«
»Hvor dine Ord fryder, Margrethe. Naar du taler slig er
det, ja jeg forsikrer dig, som blev jeg løftet højt op over mig selv,
hen til et Sted hvor der er svalt og stille og højtidsfuldt, og jeg
biir saa betat af Stemningen, at jeg glemmer alt, til og med min
egen Uværdighed.«
»Hvad vil du tale om Uværdighed for? Tror du jeg bryder
mig om sligt Sludder. Du er den Mand jeg elsker.« Hun talte
med Eftertryk paa hvert Ord, og saa paa ham med et lysende Blik.
»Jo, du elskelige. Jeg er uværdig ved Siden af dig« —
hans Stemme lød bevæget — »du er saa ren og skær, saa frisk
og hel, at jeg undertiden synes det er Helligbrøde at røre ved
dig.« Han standsede, greb begge hendes Hænder, og holdt hende
ud fra sig. »Du er kommen til mig med dit unge, uskyldige
Hjærtes store, oprindelige Skat af Kærlighed, mens jeg — en
Mand paa 34 Aar! Du skulde haft en Halvgud, der var
nedstegen fra Skyen og havde git dig et æterrent Liv. Og derfor
Margrethe knæler jeg for dig, som saa ofte før. Jeg vil du skal
føle det som at du hver Gang bøjer dig ned fra din Herlighed og
løfter mig op til dit dejlige Bryst.«
Han var sunken ned paa Knæ med oprakte Hænder. Hun
greb dem begge med et henrykt Smil og trykkede dem til sin
Mund og sine Øjne. Saa slog hun Armene om ham, og forsøgte
at trække ham op. Han tog Støtte med sin Haand paa hendes
Hofte og kom med en rask Bevægelse paa Benene.
»I Dag er du ganske min?« spurgte han saa.
Hun lukkede Øjnene og nikkede, idet en mørk Rødme steg
op i hendes Kinder og bredte sig ned over hendes Hals.
En Timestid senere, kom de Haand i Haand ud af
Musikværelset. Margrethe skulde ha sit Tøj, men kunde ikke finde det
straks. Knut gik ud i Entréen og kom tilbage med hendes Hat
og Handsker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
