- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
906

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Fru Amalie Skram: Knut Tandberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»Men mit Overstykke,« sa hun, og saa sig om til alle Sider.
»Ah, der ligger det paa Gulvet. Jeg husker jeg hang det paa
Staffeliet; saa er det faldt ned i Mellemtiden.«

Knut tog det op og la det om hendes Skuldre. Saa fulgtes
de ned over Trapperne. Knut blev staaende i Portrummet, mens
Margrethe s.kyndte sig ned ad Gaden for at faa fat paa en Drosche.
Efter et Par Minutters Forløb kom han ud. Han saa sig om til
alle Sider, og gik saa nedover til Ingebret, fyldt af en svulmende
Lykkesfornemmelse.

Birgit havde imidlertid gjort Alvor af sin Beslutning. Der
havde været et Par Middagsgæster hos hendes Svigermor, som
hun havde maattet drikke Kaffe sammen med, derfor var hun
først kommen afsted med Firetoget, og havde været i
Kristian-August’sgade, Kl. omtrent halv fem.

Hun var i en spændt og febrilsk Stemning. Da hun stod
udenfor Entrédøren, bankede hendes Hjærte med heftige Slag.
Hun havde en Trang til at være stille og varsom. Naar hun
tænkte paa, at Knut kunde høre hende i Entrédøren og komme
ud for at se, hvem det var, og hun pludselig skulde staa Ansigt
til Ansigt med ham, skælvede hun af Sindsbevægelse. Hun vilde
ha Tid til at fatte sig og lægge af sig Tøjet. Naar hun saa var
bleven rigtig Herre over sig selv, vilde hun komme ind, roligt og
stilfærdigt og sætte sig ned og sige: Hør du Knut, lad os nu en
Gang igen tale alvorligt sammen.

Du hun var kommen ind i Entréen, studsede hun ved at se
en Damehat ligge paa Bordet Hun tog den op og besaa den.
Var det ikke Margrethe Falsens? Og der laa ogsaa hendes Hansker,
de lange, broncegule, som hun altid gik med. Altsaa var hun
nu inde hos ham.

Saa var det da virkelig saadan fat, at de havde
Stævnemøder. Det havde hun ikke tænkt sig. Eller kanske havde
Margrethe bare havt et Ærinde derop, noget hun havde glemt
engang i Vinter. Men hvorfor skulde hun saa tat af sig Hatten og
Handskerne. Hun aabnede forsigtig Døren til Dagligstuen, og saa
sig om i Halvmørket. En svag Duft af Ixora slog hende i Møde.
Det var den Lugt, som altid fulgte med Margrethe. Og hvad var
det som hang paa Staffeliet? Hun gik hen og undersøgte det.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0916.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free