Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Fru Amalie Skram: Knut Tandberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun græd ustandseligt i nogle Øjeblikke. Saa rettede hun
sig op, saa paa ham med et taareblændet Blik og sa: »Tak min
Ven Gamborg,« hvorpaa hun vendte sig og gik mod
Havestuedøren.
Han ilede efter hende og tog fat i hendes Kjole.
»De ønsker en Forklaring,« sa hun og standsede. »Der er
ingen anden, end at jeg for et Øjeblik trængte at klynge mig til
et Medmenneske, som holder af mig. Det var kun det, jeg
mente, og at De tog det, som De gjorde, skal jeg aldrig glemme
Dem.«
»Men sig mig dog, er der skét en Ulykke?«
»Nej« — sa hun og rystede paa Hodet. »Det er bare det,
at Knut og jeg skilles. Misforstaa mig ikke, jeg er ikke
sønderknust over det, tvært om, det er mig, som sætter det igennem.
Men det er dog en stor Forandring i ens Liv. Sligt angriber vel
altid et Menneske.«
»Naa, saadan« — sa han roligt. »Ja, jeg har jo længe
tænkt, det maatte komme.«
»Tal ikke om det til nogen endnu. De er den første, jeg
har sagt det til.«
Han la Fingeren paa Munden og saa paa hende med en
Mine og en Bevægelse, som om han vilde kaste sig næsegrus
foran hende.
Hun slog ud med Haanden, smilte sørgmodigt og gik
ovenpaa med hurtige Skridt.
Om Aftenen, da alle i Huset var gaat til Sængs, sad
Birgit paa sit Sovekammer og skrev til Knut. Først havde hun
faat færdigt et Brev, hvori hun i bitre Udtryk havde bebrejdet
ham hans Bedrageri og Uærlighed, men da hun læste det igennem,
likte hun det ikke. »Hvad skal de onde Ord til,« tænkte hun.
»Det biir, som det er alligevel.« Saa rev hun Brevet i Stykker og
begyndte paa et nyt. Det tog lang Tid, for hun la ofte Pennen
fra sig, lænede sig bag over paa Stolen og tænkte efter. Da
hun omsider var kommen til Ende med det, lød det saaledes:
Kære Knut! Naar jeg i Aften sætter mig ned for at skrive
til dig, er det med en stærk Fornemmelse af, at jeg vil ha svært
for at gi mine Tanker og Følelser et rigtigt Udtryk. Det kommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
