Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Dr. phil Cl. Wilkens: Henry George. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er imidlertid en Lykke, at Landproblemet ikke er saa
vanskeligt, som en abstrakt Betragtning af Jordrentefænomenet
synes at gøre det.
Er Jordejendommen nogenlunde vel fordelt mellem et stort
Antal Ejere, findes der et mindre Antal store Ejendomme, hvis
Ejere lettere kunne løbe Risikoen ved Anvendelse af nye Metoder
og i det hele tjæne som Pionerer for den landøkonomiske Kultur,
en stor Mængde mellemstore og mindre, og et lige saa stort eller
et noget større Antal smaa, — saa er Brodden taget af Problemet.
Uretfærdigheden er formelt ikke hævet, men egentligt realt, socialt.
Kommer Jordrenten f. Eks. Halvdelen af Befolkningen til Gode, vil
den i Virkeligheden ikke i nogen særlig Grad skade den anden
Halvdel, idet den ene Halvdels Velvære ogsaa maa komme den
anden til Gode. En Stræben derimod efter at realisere det
abstrakte Retfærdighedsideal, at Samfundet umiddelbart faar
Jordrenten, ved en Beskatning af Jordrenten, ved Statsforpagtninger
eller Statsforvaltning osv., vil let have til Følge, at Jorddriften
ødelægges, og at der under denne Stræben efter ligelig Fordeling,
kun vindes, at der bliver mindre at fordele, og summum jus er
bleven summa injuria.
Finder en saadan social heldig Fordeling af
Landejendommen derimod ikke Sted, er Ejendommen koncentreret paa faa
Hænder, medfører den ubetingede Ejendomsret over Jord og Grund
en stor social Fare. Lad os tage et slaaende Eksempel. I
Begyndelsen af Aarhundredet (1811 — 20) gik det op for en fiffig
Dame, Hertuginden af Sutherland i Skotland, at hun omtrent
kunde faa lige saa meget ud af sine udstrakte Besiddelser, ved
i Stedet for Agerdyrkning ved Smaaforpagtere at lægge dem ud
til ekstensiv Drift, til Faareavl. Der levede 15,000 Mennesker paa
hendes Jorder, jævnt kummerligt, men de levede dog. 150,000
Faar vilde give hende det samme Renudbytte og med færre
Bryderier. De 15,000 Mennesker bleve altsaa opsagte, og da de
ikke vilde eller kunde bryde op, bleve Husene brændte ned over
Hovederne paa dem, og saa flyttede de. De 150,000 Faar kom i
Stedet, og siden den Tid er hele det 4885 Kvadratkilometer store
Grevskab en uhyre Faaremark, fordelt mellem 29 Forpagtere,
hvor man kan rejse 40 engelske Mil uden at se et Træ eller en
Mur. Dette var privatøkonomisk, men ikke saa ganske socialt,
og man behøver egentlig ikke at være Socialist, kun lidt af en
Statsmand for at forstaa, at dette ikke gaar, at Ejendommens Ide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
