Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Dr. phil Cl. Wilkens: Henry George. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
George overser, at det dog kun er den Del af Jordejernes
Indkomst, som forbruges til uproduktivt Arbejde, der tages af
Samfundets Kapital- og Lønningsfond, og at, hvis der ved
Lovgivningen var sørget for, at Jorderne dyrkedes intensivt, og hvis
Jordejerne levede økonomisk, var det for Samfundet økonomisk
set temmelig ligegyldigt, om Jorderne vare Privatejendom eller
Statsejendom. En social heldig Fordeling har den store
Betydning, at den vanskeliggør det uproduktive Forbrug og driver frem
til intensiv Drift, ligesom den ogsaa vil have den heldige Følge,
at Jordejerne selv dyrke deres Jorder eller styre deres Drift. Det
tør ikke overses, at Privatejendommen over Jorden historisk har
udviklet sig parallelt med Kulturens Gang, Befolkningens Tiltagen
og Nødvendigheden af at gaa over til intensiv Drift *). Socialt
set vil en saadan Fordeling under Bibeholdelse af Privatejendommen
langt være at foretrække for, at Jorderne f.‘ Eks. ved
Ekspropriation kom i Statens Eje og dyrkedes ved Statsforpagtning. Bleve
Forpagtningerne lange (paa lang Tid), vilde den tilsigtede
Retfærdighed ikke opnaas, idet Forpagterne da fik en Del af
Jordrenten, naar den steg, og i modsat Fald vel gik fallit, og bleve
Forpagtningerne korte, var der Fare for, at Forbedringer ikke
bleve indførte eller at Jorderne endog udpintes, og Samfundet løb
saa den store Risiko, at der af lutter Retfærdighed blev mindre
at fordele, at dets Tilstand forværredes. Saa taler jeg endda ikke
om de politiske Vanskeligheder ved en saadan Ordning, eller om
den Mulighed, at disse Statsforpagtninger efterhaanden bleve
arvelige, en Art Arvefæste, og disse igen Privatejendom. Socialismens
Ideal: Jordejendommene som Samfunds- eller Statsejendom, dyrket
ved kollektive Selskaber i Stordrift, sikrede vel Staten Jordrenten,
idet disse Selskabers Arbejdere bleve betalte efter de almindelige
socialistiske Principer, men fraset, at det blev et stort
Spørgs-maal, om Samfundet kunde gøre disse Arbejdere tilstrækkelig
interesserede, indeholder dette Forslag en farlig Overvurdering af
Stordriftens Fordele i Landvæsenet. Det drejer sig her ikke om
at faa det største Renudbytte, men om det største Raaudbytte,
og i Spørgsmaalet om Fordelene ved den større eller mindre
Bedrift ere Svarene ikke i denne Henseende faldne ud til Stordriftens
Fordel. Den intensiveste Drift er Havedyrkning.
’) Se min Sociologi. Afsnittet om .Ejendomsforholdenes Udvikling5
S. 284 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
