- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
933

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Dr. phil Cl. Wilkens: Henry George. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dette Sammenstød avler alvorlige Tanker. Jeg traf
forleden Dag en tænksom Dame, der var kommen til den vemodige
Erkendelse, at de politiske Kampe dog egentlig vare temmelig
betydningsløse, da vi dog en Gang »bleve ædte op af Proletariatet*.
For de fleste af Europas Lande er der her en Fare, og denne
Mulighed maa først og fremmest mødes med to Ting: 1. en
Ordning af Landboforholdene med noget som Danmark som
socialt Ideal; der vil derved værnes om intensiv Drift, mod
uproduktivt Arbejde; en stor og i det væsentlige konservativ
Middelstand vil derved udvikle sig, og Europa vil staa mere sikkert paa
sine egne Ben i økonomisk Henseende; 2. en social Ordning af
Byarbejderne, hvor der i stigende Grad værnes om Kvinder, Børn,

1 Lærlingenes Uddannelse og om Arbejdernes Fremtid og formet
saaledes, at den afgiver social-psykologiske Motiver mod en
proletarisk Folkeforøgelse.

En social Revolution kan saa maaske endda komme, og
det er vanskeligt at profetere om dens mulige Gang og Resultat.
De fleste ville se Faren i Socialismen. Var det ikke en Mulighed,
at Socialismen og det bestaaende Samfund havde en fælles Fjende,
der da vilde gribe ind. Kunde den sociale Revolutions mulige
Gang ikke tænkes saaledes: Den sociale Revolution bryder ud
i de store Byer, og Socialismen faar maaske lige Tid til lidt
mere positivt at udvikle sine organisatoriske Planer, — saa falder
Revolutionen i Hænderne paa Anarkismen, paa de moderne
Hunner og Vandaler, og en hel Del af de socialistiske Arbejdere
følge Trop og andre skræmmes. Saa er alt Opløsning og
Forvirring i Sind, i Tanker, i Haab og Forhold, Samfundet ryster
konvulsivisk, og saa er der Plads for den store Soldat. Vi
rulle atter et Skridt tilbage, og Historiens Aand hviler. Men den
menneskelige Psyke, ved Tidens Alvor opfordret til at se ind i
sig selv, bliver dog tilbage med visse Motiver til Fremskridt; og
disse Fremskridtsmotiver vilde da maaske, efter en kort Reaktion,
ogsaa komme den store arbejdende Klasse til Gode.

Historiens Veje ere underfulde, men dens dybeste
Brydninger bestemmes ved Forholdet mellem Følelsens Logik og
Tingenes Logik.

Cl. Wilkens.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0943.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free