Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Kaptajn C. Th. Sørensen: København som aaben By
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
noget afgørende, som vor Feltherre lige saa vel vil forsøge i
Fremtiden, som det er benyttet med Held i Fortiden; men en
Betingelse for Samlingens Nytte er, at den ikke sker for tidlig,
saa den gennemskues, og at den sker paa rette Sted. En
Koncentration til den ene Krigsskueplads, naar Fjenden angriber den
anden, kan f. Eks. ikke anbefales.
Det, jeg her har sagt, vil ikke tilfredsstille
Oberstlieute-nanten. Han har faaet det Indtryk af Morgenbladets Artikler, at
deres Forfatter ved en Krigs Begyndelse vil se Tingene an, og
først naar Fjendens Hensigter ligge klart for Dagen, fatte
Beslutning om Koncentration til Sjælland eller Jylland eller ingen af
Delene. Og dette, mener han, turde’være den farligste Udvej af
alle. Men heri tager han fejl. Det er tvært imod den eneste
Udvej at vælge, naar man ikke forud for Krigen har kunnet
gennemskue, hvad Fjenden har til Hensigt; men man maa naturligvis
gaa ud fra, at vor Regering er saa vel betjænt, og at den i den
Grad følger med den politiske Udvikling, som gaar forud for en
Krig, at den nogenlunde véd, om vi kunne frygte et Angreb fra
den eller den Magt og paa den eller den Krigsskueplads. Hvis
man ikke tør gaa ud fra en saadan politisk Aarvaagenhed, ville
alle Forsvarsforberedelser være uden Værd. Oberstlieutenant T.
tilføjer dernæst, at halve Foranstaltninger ved Mobiliseringen ville
vise sig ulykkebringende. for hele Felttoget; men der er noget,
som er værre, nemlig forkerte Foranstaltninger, og saadanne
udsætter man sig aabenbart for at tage, naar man handler, før man
ved, hvad man skal værge sig imod.
Jeg forstaar vel, at disse Betragtninger ville skurre i manges
Øren for Øjeblikket; ti de ere uforenelige med Tanken om
Københavns Befæstning. Naar man paa den ene af vore
Krigs-skuepladse vil rejse en Fæstning, som behøver alt det Mandskab,
som kan opdrives i Jylland, paa Fyn og paa Sjælland, til
nødtørftig Besætning, saa er der kun én Manøvre at udføre, nemlig
i rette Tid at faa alt samlet dér uden Hensyn til, hvorledes det
ellers gaar i Landet. Der kan med en saadan Fæstning heller
ikke blive Tale om et alvorligt Forsvar af Sjælland i det hele,
som Oberstlieutenanten ellers synes at lægge Vægt paa.
Fæstningen vil være for stor og fordre en for vidtløftig
Lokalbevogl-ning til at den kan blive Reduit for denne Krigsskueplads. Den
vil tage Kraften fra Forsvaret udenfor. Naar vi have en saadan
Fæstning, vil den blive betragtet som et Fristed for vor Hær, et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
