Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - E. Skram: Den nye Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er det ikke blevet: Stykkets Begivenheder og Personernes
Karakterer staar ikke i virkelig Forbindelse med hinanden. Overhoved
er »Karakterer* ikke det rette Ord at bruge ved denne Lejlighed.
I Bogsprog udtaler et betydeligt Antal historisk benævnte Figurer
sig om den politiske Situation, der stiftes Komplotter, foranstaltes
Oprør, et Pistolskud dræber den ene af Hovedmændene, der dog
synes at være ansvarsløs, og da Guillotionen er bleven den
anden vis, ham, der var den foretagsomme og modige, henvender
han sig til sin Forlovede midt i Buldret af de indtrængende Fjender
med følgende Ord: »Ja, ja — den Port [Guillotinen] skal vi
igennem. Som en Æresport var den forklædt paa hin Fest for
det højeste Væsen, skjult af Roser og Blade. En Æresport! —
Alle Republikens Heroer er vandret gennem den til
Udødeligheden; Girondisterne med Frihedshymnen paa deres veltalende
Læber, fulgt af deres Egeria, den aandfulde Madame Roland og
af deres tragiske Muse, Corneilles Ætling Charlotte Corday, med
den blodige Dolk; — den letlevende Græker Camille Desmoulins
og den varmblodige Danton; — og nu ogsaa vi. Vi vil alle række
hinanden Haanden og forstaa hinanden. Heroerne fælde hinanden
paa Valpladsen, — i Pantheon favnes de. — En Æresport! naar
man anklager os og tager den til Vidne, skal den svare, at vi
skaanede ikke os selv.« — Men dette er ikke og har aldrig været
en levende Mands Tale til sin Kæreste, hverken kort eller længe
før han skulde henrettes. Og saaledes er Tonen gennem hele Bogen;
dette enkelte Udbrud støder ikke fremfor de andre. Vel var det
Frasernes Tid, men der er Forskel paa den skrevne Frase og den
sagte, og der er Forskel paa, hvad en Stuelærd i 1886 kan
udspekulere om »den aandfulde Madame Roland og Charlotte Corday
med den blodige Dolk« og paa, hvad den unge Saint-Just i
Kampens Hede sagde, da han saa’, at Spillet var ude.
Der findes ikke Karakterer i dette Drama, og i det hele
kun saare lidt af Kunst. For Læserne er der ikke stort andet at
gøre end at forundre sig over, at en literært udviklet Mand i vore
Dage har kunnet begaa en saa omfangsrig Fejltagelse. — Der stod
i »Illustreret Tidende«, kort efter at »Saint-Just« var kommen paa
Markedet, en vittig lille Novelle af Gjellerup, »Post festum« kaldet,
den bør man læse. Det var en — i alle Maader tilladelig —
literær Hævn, Forfatteren tog over en Teaterchef, der havde nægtet
at opføre hans Stykke. Novellen struttede af Liv, og var der ikke
en særegen Selvbeundring at spore i begge Arbejder, skulde man
Tilskueren, z 886. ^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
