Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - E. Skram: Den nye Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er en Nytaarsstemning, der er stærk som en gæv Tanke.
Og med saadanne Vers om den ny Kong Bonde faar Poeten den Plads,
som han attraar. Han trænger ikke til de mange Linjer om Vindpust
og Bølge og Horisontens »slørede Rand«. Stuckenberg er ikke
nogen kælen Sanger, han foretrækker Efteraaret for Sommeren
med dens »Solskinsleflen«, men alligevel overrasker det prægtige
Storsynspoem »Bethlehemsstjærnen«. Man ventede ikke, at saa
omfattende Forestillinger skulde fødes af »Sommerglimt«, »Aaliv«,
»Bækken« o. s. v.
Med fornem Blinken, aandssløv Plirren staar
spredt over Himlen Millioner Stjærner —
det er Indgangen til Digtet om den nye Dag for Jorden, da den
ved Bethlehemsstjærnens Magt fik en saa straalende Skønhed, at
den blev kaaret til Sol af de andre Stjærner. Det varede sin Tid,
og herligt var det. Saa slukkedes Glansen, og det gamle mylrede
op paany, og nu gaar Jorden sløv og forsovet og træt af Troen
paa Mirakler tilbage til sit snævre Hjem,
men Aanden stadig har en Dør paa Klem,
og Haabet ikke fra sin Vagtpost viger
før tindrende den nye Stjærne stiger
og peger mod det nye Bethlehem.
Stuckenberg er ikke altid ubarmhjærtig nok mod sine
Adjektiver, men jo længere man naar frem i Samlingen, jo mere falder den
tvivlsomme Glimmer af hans Stil, og man har en Digter for sig,
der er lige saa prud i Dragt, som han er fribaaren i Tanke. Der
er det ved denne Digtsamling, som adskiller den fra andre, at man
ikke har meget med Digterens egen Person at gøre. Det er en
Fornemhed, som vil behage. Men Hr. Stuckenberg kan som
lyrisk Digter ikke være uvidende om, hvad det store Publikum venter
sig af ham —: Ak’er og Ve’er og Smægten eller kraftige Raab,
ellers tror Folk ikke, at det er Lyrik, hvad de faar.
Pseudonymen Hugo Falck har ikke været kneben i saa
Henseende, han vrider sig i »Vekselspillet« foran et højstæret
Publikum, saa det kan forslaa. Det er Kærlighed, der er gaaet
ham i Kroppen, og det synes at være noget overmaade fælt noget.
Og Manden er ganske uartig, han siger de slemmeste Ting, men
der er Vejr i hans Lunger, ingen, der har hørt hans Skrig, gaar
forbi uden at spørge, hvad han fejler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
