- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
2

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Læge Axel Ulrik: Københavnske Byggeforhold og Byggelove

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sætter jo Pris paa — »af en Landsbypige at være« — at se
tækkelig ud.

Med Hensyn til Opfattelsen af den private Sundhedsplejes
Betydning er der nu virkelig sket endel Fremskridt her hjemme i
de senere Aar. Overfor epidemiske Sygdomme har der som Følge
af Smittelærens rivende Udvikling rundt omkring hos den enkelte
dannet sig en stigende Frygt for en overalt lurende Fare, som
ofte faar et overdrevent, ja næsten komisk Udtryk. Men desuden
har man begyndt i en hidtil ganske ukendt Grad at arbejde for
sin Sundhed. Den yngre Generation behøvede blot at se sig i
Spejlet for at det Spørgsmaal efterhaanden maatte trænge sig
frem: Vilde Slægten se saaledes ud, dersom der af os selv og vore
Forfædre var lagt tilstrækkelig Vægt paa Sundhed og legemlig
Udvikling? Da først Spørgsmaalet var rejst, var Svaret givet, og
de yngre begyndte at svømme og ro og springe og fægte og
hænge i Trapez, saa det nok skal hjælpe.

Hvad derimod den offentlige Sundhedspleje angaar, har den
endnu langtfra erhvervet sig den Plads i Befolkningens Tankegang,
som tilkommer den. Den enkelte kan føle Trykket af en usund
Bolig, af Mangel paa Lys og Luft, men den offentlige Mening
beskæftiger sig ikke med disse Spørgsmaal, og Ansvaret føles som
Følge deraf næppe nok af den enkelte overfor sig selv, end sige
af Værter og Husejere og Aktieselskaber overfor andre.

Et godt Haab om en Forbedring i disse Forhold giver den
under haarde Fødselsveer tilvejebragte Sundhedsvedtægt, som
fornylig er traadt i Kraft. I denne bebudes bl. A. Ansættelsen af
hygiejniske Læger »som har den Opgave i Almindelighed at virke
i den offentlige Sundhedsplejes Tjæneste, derunder indbefattet at
foretage saadanne hygiejniske Undersøgelser, hvortil
lægevidenskabelig Indsigt er nødvendig«. Det vil vel altsaa omtrent blive noget
tilsvarende til det, som andensteds kaldes Sundhedsinspektører, i
England »inspectors of nuisances«. For disse hygiejniske Læger
vil der altsaa blive en Lejlighed til personlig Paavirkning af Byens
Borgere, hvorved forhaabentlig i Tidens Løb den almindelige
Interesse og Ansvarsfølelse overfor Sundhedsplejen vil skærpes.
Af væsentlig Betydning er ogsaa Bestemmelsen om, at
Beboelsesrum, som af Sundhedskommissionen skønnes at Være skadelige for
Beboernes Sundhed, kunne fordres rensede og istandsatte paa
fyldestgørende Maade, og hvis saadant ikke kan opnaas, kan
Beboelsen forbydes. Ligeledes faar Sundhedskommissionen Bemyn-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free