Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Læge Axel Ulrik: Københavnske Byggeforhold og Byggelove
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var for i Rigsdagen for 6 Aar siden. Den Slags Mesterværker
taaler ikke at lappes paa.
Men selv det fuldkomne har i denne Verden sine Mangler
og saaledes ogsaa det nye Byggelovsforslag. Muligvis har det sine
tekniske Fortrin. Maaske det i arkitektonisk Henseende skaber
mere Mulighed for en rigere Udsmykning af Bygningerne end de
gamle Byggelove. Det maa andre afgøre. Men i saa Henseende
skal jo meget kunne ordnes ad administrativ Vej, og for saa vidt
behøves altsaa ingen ny Lov. Men i hygiejnisk Henseende, hvor
der er Trang til Lovbestemmelser, som gammel Fordom kan løbe
Panden imod, er Forslaget ikke gavmildt, ja i enkelte Henseender
forældet, inden det er fremkommet.
Hvad først Tvangsforholdet mellem det bebyggede og det
ubebyggede Areal angaar, fastholder Forslaget den samme
Fordring, som allerede er optaget i Byggeloven af 1871, nemlig at
indenfor Voldlinjen mindst en Fjærdedel af Byggegrunden og
udenfor denne mindst en Tredjedel skal danne en ubebygget Plads.
En tilføjet Bestemmelse om, at det ubebyggede Areal ikke i nogen
Retning maa have mindre Tværmaal end 4 Alen, er kun en
Gentagelse fra Tillæget af 1875. Med Hensyn til dette Punkt skal
kun bemærkes, at det Maal, man fra hygiejnisk Side tilstræber
med Hensyn til Gaardsrummets Størrelse i store Byer, er en
ubebygget Plads af samme Fladerum som Bygningens Grundflade,
altsaa indtagende Halvdelen af Byggegrunden, at denne Fordring
i mange store Byer er uigennemførlig paa Grund af de lokale
Forhold (Fæstningsværker eller andre Hindringer for Udvidelsen),
men at Forholdene for Københavns Vedkommende ikke synes at
lægge uoverstigelige Hindringer i Vejen for en saadan
Bestemmelse.
Med Hensyn til Gadernes Brede har Forslaget et lille
Fremskridt at notere. I Byggeloven af 1871 hed det: »Ingen ny Gade
maa anlægges af mindre Brede end 20 Alen«, hvilket er gentaget
i Forslaget, men hertil er føjet: »eller udenfor den indre Linje af
de tidligere Volde 25 Alen«. Det lille Tillæg af 5 Alen maa
paa-skønnes, om det end taber noget i Værd ved, at det som Regel
er Københavns Kommune, der anlægger de nye Gader, altsaa en
Autoritet, som ikke særlig kan antages at trænge til et saadant
Paalæg. 25 Alen er imidlertid ikke nogen rigelig Gadebrede, den
burde aldrig være mindre end 30 Alen. Til Sammenligning kan
anføres, at der i Preussen gælder den fra Handelsministeriet ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
