- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
7

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Læge Axel Ulrik: Københavnske Byggeforhold og Byggelove

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

nogenlunde stole paa Sundhedsplejens almindelige Grundsætninger,
maa ogsaa Kælderboliger være skadelige for Sundheden. Men for
deres Skyld, som trænger til Beviser — for saa vidt man kan
tale om egentlige Beviser paa dette Omraade — er det ikke
vanskeligt ogsaa at skaffe saadanne til Veje.

Blandt de nyere Undersøgere paa dette Omraade kan nævnes
den bekendte Hygiejniker Fodor i Budapest. Han undersøgte
Hyppigheden af Dødsfald af Kolera og tyfoid Feber i alle denne
Bys Huse i Løbet af 15 Aar og fandt, at Dødeligheden af disse
Sygdomme var langt større i de Huse, som vare forsynede med
Kælderboliger, end i de øvrige. Han opstiller som Sundhedsplejens
første Fordring, naar det gælder at modarbejde Epidemier, at
samtlige Kælderboliger bør lukkes. I Følge Berlins
Dødelighedsstatistik dør der aarlig af 1000 levende i Kælderboliger 25,s, i
Stuelejligheder 22,o, paa 1ste Sal 21,g, 2den Sal 21,8, 3dje Sal 22,6
og 4de Sal 28,*. Det høje Dødelighedstal for Beboerne af 4de Sal
tyder hen paa den bekendte Erfaring, at Boligen ikke er den
vigtigste Faktor i en Befolknings Sundhedstilstand, men vedkommendes
sociale Stilling. I de store Byers Fattigkvarterer samles
Proletariatet, de fattigste af de fattige, oppe under Taget. Dette er
tilstrækkeligt til at paatrykke den saakaldte fjærde Sals Beboere i
en By som Berlin det høje Dødelighedsstempel. Beboelsen af
Kældere kan derimod meget godt være forbundet med ikke ringe
Velstand (ved Handel, Beværtning o. s. v ), men desuagtet er
Dødeligheden temmelig høj.

Efterhaanden har man da ogsaa begyndt rundt omkring i
Europa at indskrænke Kælderboligernes Antal. I England ere
Kælderboliger i nyopførte Huse allerede forbudte ved Public health
act af 1875. Den tyske Forening for offentlig Sundhedspleje
opstillede ved sit Møde i Munchen 1875 blandt sine Teser
an-gaaende de hygiejniske Fordringer til nye Bygninger følgende: »I
nye Bygninger maa Boliger principmæssig forbydes i Rum, som
kun til Dels befinde sig over Jordens Overflade.« I mange tyske
Byggelove ere Kældere nu forbudte i nye Bydele, og i den
fore-slaaede Byggeordning for Berlin er optaget den Bestemmelse, at
Kældere ikke længere maa indrettes til Beboelse eller Natteophold,
og for Benyttelsen til andet Brug, Køkkener, Butiker eller
Værksteder, gives meget strænge Regler. I en ny Byggeordning for
Byen Köln (af 15de Januar 1885) er følgende Bestemmelse optaget:
»I alle Slags Rum, som kun til Dels ligge over Jorden, ere Boliger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free