- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
27

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Brandes: Børsen. Fondsnotering. — Konvertering. — Pengemarked

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Opraaberen erklærer Noteringen af et Papir for sluttet, og
Statistikerne nedskriver Tallet paa de faa Tusende Kroner, der
omsattes ved Noteringen, netop da begynder først den egentlige
Forretning i det Papir, hvis Notering formelt er afsluttet. Den, der
forgæves bød 98, bliver enig med den, der forgæves udbød til
981/« pCt. Prisen kan blive 9Sl/s, 98,os 98,io, 98,is eller 98,so, og
da Forretningerne ikke længere er bundne til Noteringsformerne,
da Opraaberen hverken skal konstatere eller opraabe Priserne, og
da den enkelte Forretningsafslutning ikke er begrænset til et
bestemt Beløb, handler man frit om totusende eller
halvtredsinds-tyvetusende Kroner eller om et hvilketsomhelst Beløb, der
konvenerer, og til en hvilkensomhest Pris, hvorom man i en Fart kan
blive enig; og i det korte Pusterum, som Opraaberen tager sig
inden det paafølgende Papirs Opraab, afsluttes der hyppigt
Forretninger, hvis Beløb er baade ti og halvtredsindstyve Gange
større end den egentlige Noteringsforretning. Disse Handler
fore-gaar aabenlyst, Noteringsdeltagerne og deriblandt de statistiske
Avisreferenter hører baade Priserne og Summerne; men deres
Beløb indlemmes ikke i Statistiken. Denne indbefatter kun de
Beløb, der ere omsatte ved Noteringen, og i Følge en Børskonveniens
betragtes disse Handler, som gjorte udenfor Noteringen.

En anden Aarsag til at handle udenfor Noteringen er
denne: Køberen eller Sælgeren ønsker at opstille særlige
Betingelser. Meget almindeligt er f. Eks. den Købsordre, som en
Mægler har faaet, knyttet til et Forlangende om Obligationer af
en vis Størrelse. Det keder nemlig mange Privatfolk at have deres
Formue liggende i Obligationer paa hundrede eller tohundrede
Kroner Stykket, og de udbeder sig derfor store Obligationer. I saa
Fald lader Ordren sig ikke udføre ved Noteringen, for dér kan
Køberen ingen særlige Betingelser opstille, og Sælgeren har fuldtud
opfyldt sin Salgsforpligtelse, naar han leverer det solgte Beløb i
lutter Obligationer paa halvtredsindstyve Kroner Stykket. Eller
det er Sælgeren, som maa fordre særlige Betingelser. Obligationer
og Aktier, der sælges ved Noteringen, skal nemlig afleveres inden
Kl. 12 den næste Børsdag; men boer den, der har givet
Salgsordren, udenfor København, da kræver Meddelelsen om Salget og
Tilsendelsen af det Solgte hyppigt mere end fire og tyve Timer,
og i saa Fald kan Sælgeren ikke optræde ved Noteringen. Eller
endelig kan der være givet Ordre til en Bytteforretning: et Papir
skal sælges, et andet købes, saafremt Prisforskellen kan blive saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free