Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Brandes: Børsen. Fondsnotering. — Konvertering. — Pengemarked
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stats- og Kommunelaan paa fordelagtigere Betingelser for Skyldnerne.
Og ser man hen hertil og til de daværende Kurser paa solide
udenlandske Obligationer, kan den opnaaede Pris slet ikke kaldes
høj, og man bliver tilbøjelig til at antage, at Operationen kunde
være gjort bedre. Dog herom er det umuligt at danne sig sikker
Mening. Finantsministeren handlede ikke om Prisen og udskrev
ingen Konkurrence. Han tog imod det Tilbud, der blev ham
gjort, og Rigsdagen fulgte i hans Fodspor. Det kan da aldrig
oplyses, hvad Resultat en anden og mere købmandsmæssig
Frem-gangsmaade havde bragt; og maaske forholder det sig virkelig saa,
at den danske Stat ikke i Udlandet nød den Tillid, der skaffede
andre Landes og Kommuners Obligationer bedre Kurser.
De snurrigste Misforstaaelser har dernæst gjort sig gældende
med Hensyn til Konverteringens Indflydelse paa Rentefoden. Man
har fortalt og skrevet, at naar Konverteringen var gennemført, og
de 4 pCt.’s kongelige Obligationer omskrevne til 31/* pCt.’s, skulde
af den Aarsag Renten falde paa Prioritets- og Driftslaan. Og
Folk har troet paa disse Fortællinger! Man burde dog have
erindret, at Renten i tidligere Tider mange Gange har været
baade 5 og 6 pCt., skønt kongelige Obligationer lød paa 4 pCt.,
og at Rentefoden i den seneste Tid og uden nogen Konvertering
delvis var falden under 4 pCt.; hvorfor der da ikke hører
nogensomhelst theoretisk Uddannelse til den Erkendelse, at Rentefodens
Højde ikke bestemmes af Statsobligationernes Indhold.
Rentens Højde bestemmes til enhver Tid af Forholdet
mellem den nyopsparede Kapitals Størrelse og den Lejlighed, der
findes til fordelagtig Anvendelse af denne Kapital i nye produktive
Anlæg1). De seneste Aaringer frembød kun ringe Lejlighed til
Pengeanbringelser. Derimod kom der rigelig Kapital i Markedet.
Det var dog ikke danske Opsparinger, der her gjorde Udslaget,
for i de sidste Aar har man her til Lands egentlig snarere lagt
sig efter Borge- end efter Sparesystemet. Man har laant den ene
Million efter den anden i Udlandet. Dog de af Hamborgerne og
Berlinerne laante Kapitaler virkede paa Pengemarkedet ganske paa
samme Maade som danske Opsparinger kunde have gjort;
hvorfor Renten faldt til 4 pCt. og derunder, de kongelige
Obligationer kom over pari, og Konverteringsmuligheden opstod. Bliver
’) Jeg har udførligt forklaret min Opfattelse heraf i „Samfundssporgsmaal"
i de to Kapitler betitlede: ,Rentefod* og „Rentefod og Arbejdsløn".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
