- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
35

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Brandes: Børsen. Fondsnotering. — Konvertering. — Pengemarked

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fra Ejere af de til Udbetaling i December og Januar opsagte store
Kapitaler. Orfitrent 15 Millioner Kroner skulde nemlig Københavns
Kommune, den vest-sønderjyske Kreditforening og
Landmandsbankens Hypotekafdeling afbetale paa deres indenlandske Gæld, og
Pengene til disse Udbetalinger var skaffede gennem billigere Laan,
som var afsluttede med udenlandske Bankhuse. Disse
Transaktioner forøgede altsaa baade Danmarks Gæld til Udlandet og
Penge-rigeligheden her til Lands. De 15 Millioner forfaldt til Udbetaling i
Tiden fra 11 December 1886 — 2 Januar 1887. Hertil kom saa
fra de kongelige Obligationers Ejere et Beløb, som ikke lod sig
nøjagtigt bestemme, men tilnærmelsesvis kunde anslaas til mindst
5—10 Millioner Kroner. Det var nemlig at forudse, at mange
Landmænd vilde vælge netop Termrnsmaaneden til Omordningen af
deres Obligationsbeholdninger.

En ædruelig Sandsynlighedsberegning, hvori der umuligt
kunde være væsentlige Fejl, viste saaledes, at der i Tiden fra
11 December—2 Januar kom 20—25 Millioner Kroner Kontanter
paa Pengemarkedet foruden det regelmæssige Tilbud af opsparet
Kapital. Og naar alle disse Millioner maatte og skulde
anbringes, hvad Udveje stod der da Ejerne aabne? Flere af de
større Afløbsrender var halvvejs forstoppede.

Valget stod imellem Køb af udenlandske Obligationer,
Anbringelse i Panteobligationer, Indsættelse i Pengeinstituter og Køb
af indenlandske Papirer.

Køb af udenlandske Papirer vilde næppe finde Sted i større
Omfang. For de solidesle udenlandske Obligationer stod i højere
Kurs end de danske Obligationer; men usolide eller tvivlsomme
udenlandske Effekter vilde næppe friste de Folk, som hidtil havde
anbragt deres Formue i ansete og kendte indenlandske Stats-,
Kommune- og Kreditforenings-Obligationer.

Saa var der Panteobligationer. Konverteringen havde
allerede bragt store Kapitaler i Prioritetsmarkedet Der var
Overformynderiet med en tretten Millioner Kroner, Livsforsikringsanstalten
med et Par Millioner og andre offentlige Anstalter med adskillige
Millioner. Dertil kom Landmandsbankens Hypotek-Afdeling med
de fra Udlandet skaffede Penge og med Tilbud om ny Laan paa
usædvanligt billige Betingelser. At faa blot alle disse Penge anbragte
i solide Panteobligationer kunde blive vanskeligt i Særdeleshed i
nærværende Tid med dens vigende Ejendomspriser og synkende
Sikkerhedsgrænse. Hvorfra der skulde skaffes frem flere Pante-

3*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free