- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
39

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Brandes: Børsen. Fondsnotering. — Konvertering. — Pengemarked

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det viser for det første: vi Danske har levet over Ævne.
De slette Tider med deres Mindreindtægter har ikke medført
tilsvarende og fornuftig Nedgang i Forbruget. Der er til Stadighed
her til Landet foregaaet en Vareindførsel fra Udlandet, som ikke
er bleven betalt med Udførselsartikler, og derfor voksede Aar for
Aar Landets Gæld til Udlandet. — — De Fremtidstilstande, som
en Fortsættelse af denne Økonomi vil bringe, turde det maaske
være overflødigt at beskrive.

Og det viser dernæst: der gives foruden Køb af Obligationer
og Indsætning i Pengeinstituter en tredje Afløbsrende for de i
Udlandet anskaffede Kapitaler. De kan gaa derhen, hvorfra de
kom. Eller rettere: de kan blive, hvor de er. Sagen er let at
forstaa: vi køber i Udlandet Ting, som skal betales, og hvortil vi
ingen Penge har, og vi skylder desuden Udlændinge Renter af de
danske Obligationer, som vi i Aarenes Løb har solgt til dem;
derfor gentager vi Operationen, sælger paany danske Obligationer
med lang Forfaldstid paa udenlandske Børser, og lader
udenlandske Rente- og Varekreditorer hente deres Penge hos
udenlandske Bankhuse, som har købt de danske Obligationer eller
besørget deres Salg. I Praksis viser Sagen sig selvfølgelig en Smule
mere indviklet. Dels hører der flere Mellemmænd til, og dels
stemmer Tidspunktet for Obligationssalgene og Salgenes Omfang
ikke nøjagtigt med den nyskabte Varegælds og Rentegælds
Forfaldstid og Beløb. Og derfor ser man ogsaa, at saasnart vi har
solgt usædvanligt store Obligationsposter til Udlandet, faar de
københavnske Banker midlertidigt mange Penge tilgode hos deres
udenlandske Korrespondenter. Bankerne inddrager dette
Tilgodehavende, efterhaanden som Gældsposterne forfalder; de udenlandske
Korrespondenters Konti gaar saaledes lidt efter lidt ned, og
hæver sig atter ved et nyt Obligationssalg. — Hvorpaa
Bevægelsen begynder forfra.

Den Art Operationer har nu i aarevis hørt med til det
danske Pengemarkeds daglige Brød. De skaffer just ikke
Penge-rigelighed i Landet, de bevarer snarere imod Pengeknaphed, og
tillader Fortsættelse af et Forbrug ud over Landets Ævne.

Og naar der tales om de 15 Millioner Kroner, som de
nyeste Emissioner bringer ind fra Udlandet, er dette altsaa ikke
ganske rigtigt. Der maa først fradrages de Beløb, som bliver
derude til Betaling af Danmarks Vare- og Rentegæld.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free