Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Skram: Den nye Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har overhoved ikke drømt om, at man kunde trænge saa dybt
ind under Overfladen, som Schandorph og andre i vore Dage gør
det. Det er en Slags Selvretfærdighedens skindtørre Sindssyge,
som Schandorph her har biødet op og faaet til at boldne ud for
vore Øjne i et alvorlig-naragtigt og underholdende Skuespil, der
er helt ud troværdigt.
I »Et Glimt« er Formen ikke saa heldig. Det varer lidt, inden
man kommer til Ro med denne Jeg-Historie, og Forfatterens Omhu
for at holde os i Illusionen om, at det er en Maler, der fortæller,
er nær ved at være pinlig. Det meget Glanslys og tindrende Sølv
og Guld kunde have været sparet, vi tror dog ikke paa det, saa
lidt som paa den Drachmannsk arlig-naive Taleform, den unge
Maler bruger overfor Lisbeth og de andre. Men uantastet af dette
vokser den karlestore Lugekones Skikkelse frem af Billedet. Sjælden
har vel Schandorph i saa faa Strøg frembragt en saa kraftig
Virkning. Han giver os kun den allemødtørftigste Besked om
Lisbeth, — formodenlig nøjagtig det, han selv tilfældig en Gang har
set og hørt —, men i hendes løsrevne Sætninger er der et saa
levende Liv, at hun bliver som en af vore egne Erindringer. Det
er Schandorphs virtuosmæssig udviklede Kunstnerhukommelse, der
sætter ham i Stand til at skabe Mennesker ud af en lille halv
Times Oplevelse. Han har Lyden af hvad der blev sagt og Ordene
gemt et eller andet Sted i Hjærnen, og en skønne Dag kalder en
Tankeforbindelse det hele frem for ham, og inden han næsten
selv véd af det, har Erindringen dannet sig til Literatur paa
Papiret foran ham. Lisbeth er ugift og har fire Børn paa Sognet,
hver med sin Fader, for »saa længe Folk snakker skikkelig for
hende^ kan hun ikke sige nej til nogen Ting«. Men hun besidder
ikke desto mindre Kræfter og Vildmandsblod nok til at værge sig
imod de Tilnærmelser, hun ikke synes om. Hun er som
forældreløst Fattighusbarn aldrig naaet ud over det tæmmede
Husdyrs Standpunkt, ved Trusler viser hun Tænder, et godt Ord
faar hende til at komme. Denne Barbarkvinde har Schandorph
malet paa en halv Snes Sider, saa at Krøyer ikke skulde have
gjort del bedre paa sit Lærrred.
Men et dybere Studium og en betydeligere Omhu er der
anvendt paa Fortællingen »Kærestesorg«. Allerede Opgavens Art
viser, hvor frodig Schandorphs Talent er. Han har villet skildre,
hvorledes en i enhver Henseende urimelig Forelskelse kan opstaa i
en sund og prosaisk Bondepige og blive til det, man i gamle Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
