Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Skram: Den nye Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Se, dette er Poesi i gammel som i ny Betydning af Ordet, og det
maler i sanddru og fine Træk Landet og Manden, der tales til.
Men netop i Modsætning til dette skønne Slutningsdigt i Samlingen
tager Indledningsdigtet til Georg Brandes sig forunderlig mat ud.
Hvad har Schandorph der at sige til sin »velsignede« Ven? Han
lover ham en Gang om mange Aar
en Erindringssang;
den skal fortælle om Tiden, da sammen vi mægted at svinge
lystige Hug, hvis Ekko endnu gennem Luftrummet klinge,
men dette forekommer os andre for lidt. Brandes havde vel i
1886 fortjænt en fuldt saa hjærtelig og ærbødig Hilsen som den,
han fik i 1879. Hans Værk staar nemlig ved Magt endnu. Ham
er det og ingen anden vi skylder, at der ikke er bælgsort i
Danmark som i et lukket Rum Alt var gjort for at klemme til
og stænge ude, og ved hjemmegjorte Tællepraases Skin gik der
literære Banditer om og øvede Forbrydelser i Mørket. Hvad hjalp
det til, at der i en Krog sad nogle misfornøjede og »krøb sammen
og knibsed i Lommen«? Det var Brandes, der brød Skodderne
fra og kom de betrængte Mennesker til Hjælp, han var »Lysets
Bringer«, og med Lyset fik de gode Mod, formerede sig og blev
mange, og de onde var nødt til at blive bedre. Naar Schandorph
taler kammeratlig til Brandes om, at de har mægtet at svinge
Hug sammen, saa har vi andre naturligvis vor Glæde af at mindes,
hvor mandelig Schandorph tog fat, da Brandes havde vist, hvor
Angrebet skulde foregaa, men vi husker ganske vist ogsaa, at
inden Schandorph kom til at slaa, havde Brandes uden Hjælp fra
nogen Side her hjemme knækket Ryggen paa de værste. Og det
er fremdeles Brandes’ Skyld, at der ikke paany er blevet sort i
Danmark. Hans Gerning er nemlig den eneste af alle vore Literaters,
der har Autoritet ogsaa udenfor Landets Grænser. Han drog
oprindelig som Lærling ud i det store Europa, men i en Række
af Skrifter, hvis Tankerigdom, Kundskabsfylde og glimrende Form
ingen blot tilnærmelsesvis har naaet her hjemme, har han i
Skandinavien, Tyskland, England, Frankrig, Rusland og Polen opnaaet
et Ry, som trodser ethvert Lyseslukkerforsøg fra Stimændene i
Danmark. Det havde vel været Schandorphs Ævner værd at
besynge den Magt, Brandes har naaet. Paa sit Omraade staar han
fremdeles alene her hjemme — de literærhistoriske Forsøg, der
siden hans Tid er gjort hos os, er hjemfaldne til Latteren eller til
den overbærende Kritik, de færreste kender Navnene paa dem, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
