- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
66

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Skram: Den nye Literatur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at rejse hjem, falder han for den sortklædte Dames Fødder og
indretter sig for Natten i samme Pensjonat, hvor hun har
op-slaaet sin »syrlig« duftende Rede med blaa Silketøfler,
Puddel-skindstæppe og det hele.

Det kommer han nu imidlertid ikke godt fra. Hans
Svigerfader, den forhenværende Apoteker, har beluret ham, og vips
farer denne diskrete Mand hjem til sin ældste Datter Kamma,
som selv tidligere er bleven bedragen i sit Ægteskab og har
forladt Manden, og fortæller hende, hvad han har set, hvorpaa de
begge iler til Betty, for at denne saa hurtigt som muligt kan faa
Budskabet om det sørgelige Faktum, ingen af de to endnu for
Alvor har undersøgt. Tilfældigvis forholder imidlertid Angivelsen
sig rigtig, og da vor gamle Ven Drehling med sin brødebetyngede
Samvittighed staar i sin Ejendomsgaard, møder han ikke sin
Hustru, men Svigerinden, som med »bitter Stolthed« siger: »Deres
Hustru, Hr. Godsejer, er ikke her.« —

I gamle Dage vilde Slubberten nu uden Tvivl have faaet
Tilgivelse, og det nye i Hr. Pontoppidans »Familieliv« er det,
at Kvinderne har taget sig paa at optræde om end paa langt nær
ikke saa grelt som den moderne Ægtemand i »EtÆesøg«, der
aandelig tramper sin Kone i Støvet for et svundet Fejltrins Skyld,
som næppe en Gang var et Fejltrin og under alle
Omstændigheder ikke var det imod ham, saa dog i Lighed dermed:
afgørende og absolut. Kamma og Betty vil ikke være gift med
Mænd, som bedrager dem.

Hvis Bogen i øvrigt var god, det vil sige, skildrede levende
Mennesker, saa at man kunde kende dem fra andre, saa var der
ikke det mindste at indvende imod dens Resultat. Det forholder
sig rigtigt, at de moderne Bestræbelser til Kvindens Frigørelse
har givet et stort Antal Hustruer i Norden Forestillingen om, at
den Forpligtelse, der er indgaaet i Ægteskabet, hvor ikke (som i
»Tre Par«) andet forud aftales, er ubetinget bindende for begge
Parter. Et Ægteskabsbrud fra Mandens Side skal altsaa medføre’
samme Ret for Kvinden til at forkaste ham, som hendes
Forsyndelse altid har givet ham til at bortvise hende. Hr. Drehling
har ikke noget at beklage sig over. Tilmed er han jo ved Kammas
Skæbne bleven advaret i Tide.

Men Ulykken er, at Bogen ikke er god og har en ironisk
Titel: Mimoser. Hr. Pontoppidan har ment, at disse to Fruer
var for ømskindede. Men det var det, som skulde bevises. Er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free