Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Skram: Den nye Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tilstanden først saaledes — og det har Hr. Pontoppidan
indrømmet ved at gaa ud der fra som givet — at Kvinderne vil
have ens Moral i Ægteskabet for begge Køn, saa maa den, der
ler der af, støtte sin Latter med Grunde, ellers udsætter han sig
for at blive ene med sin Munterhed: umiddelbart indlysende er
Ironien ikke. Og der findes ikke Beviser i »Mimoser«.
Det er en Bog, som søger at puste Liv i gamle
Romanfigurer. Var Fortællingen ikke mod Slutningen saa direkte og
alvorlig meddelende, skulde man tro, at Forfatteren for Spøg
havde efterlignet tidligere Romanskriveres daarlige Maner med at
lade blodløse, ud af Luften grebne Figurer agere til Fornøjelse
for et nyfigent Publikum, som kun læser Bøger for
Begivenhedernes Skyld, — ikke en af Personerne har et virkeligt individuelt
Liv. Og den eneste af de optrædende, paa hvem der er anvendt
en Del kunstnerisk Omhu, hvis indre Tilstand derfor beskrives
under forskellige Anfægtelser, falder sammen for Forfatteren som
en Bunke Klæder. Han er tænkt som en »ædel«, blaseret
Godsejer, der til Bunds har indset, »hvor fattigt og uværdigt hans
Ungdomsliv har været« — det Liv, der har givet ham de
traditionelle graa Haar i Tindingen —, og saa opfører han sig, som
var han et stakkels, uprøvet Huslæreræmne, der snyder sin
fromme Kæreste for den første den bedste Kokettes Skyld, som
kommer paa hans Vej. Var saa sandt Hr. Drehling den, han
gives ud for at være, kunde den foretagsomme Fru Conerding
have sparet sig Ulejligheden med Spadsereturene paa Langelinje
og Visiten hos Hofjægermesterinde Drehling, — af hendes Slags
har Hr. Godsejeren set tilstrækkeligt, til at et nyt Eksemplar
skulde kunne lokke andet end et Smil og et Buk frem hos
ham. Han er jo ikke som den tykke Klosterbaron, der kun har
faaet stærkere Appetit, jo flere Nydelser han har skaffet sig.
Det er med Forundring og Beklagelse, man læser »Mimoser«.
Pontoppidan var det frodigste Talent blandt de unge, og nu har
han sendt en tom Bog ud i Verden. Af den gode Kunstner er
der kun et vist lækkert Foredrag tilbage og saa glimtvis nogle
rammende eller morsomme Bemærkninger. Men dette er
naturligvis langt fra Hr. Pontoppidans sidste Ord. Paa næste
Bogmarked møder vi atter »Sandinge Menigheds«,
»Landsbybilledernes« og »Stækkede Vingers« udmærkede Forfatter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
